Jeg-identitet og kristen spiritualitet. Århus d. 19.3.
Når vi søger spirituelt, rækker vi efter en kilde, som er udenfor det almindelige jeg.
Derfor er det værd at overveje, hvilken rolle dette “jeg” eller “selv” spiller i vores søgen. Er det en gevinst, eller står det i vejen?
I vestlig tradition – ældre kristen og nyere psykologisk – har man været optaget af at styrke jeget/selvet. Men når vi i dag i Vesten møder buddhismen, konfronteres vi med den påstand, at det er det samme jeg/selv, der står i vejen for vores søgen. Det er selve roden til alle vores problemer. Derfor kan det være vigtigt at forstå jegets/selvets væsen.
Vi har bedt psykolog Kaspar Meitil om at præsentere nogle moderne grundlæggende teorier om jeg/selvet – perspektiveret af buddhismens ideal om jegløshed.
Foredraget vil udforske det psykologisk-filosofiske spørgsmål: Hvem eller hvad er jeg? Vi kommer omkring spørgsmål som: Hvad er selvet? Hvad er identitet? Og hvad er bevidstheden for et fænomen? Vi ser på nogle integrative modeller, der kan hjælpe til forståelsen af jeg/selv-begrebet, og udforsker det hele i praksis med meditative øvelser. Der vil være et kort indlæg ved Peter Ruge til at perspektivere kristen tradition som oplæg til den fælles samtale.
Kaspar Meitil er psykolog og forfatter til bøgerne ”Kunsten at glemme sig selv – på vej mod en selvløs psykologi” (Klim, 2020) og ”Meditation og bevidsthed – om mental frihed, kropsligt nærvær og eksistentiel fordybelse” (Gads Forlag, 2024)
Tid: Onsdag den 19. marts kl. 18.30 – 21.00
Sted: Antroposofisk Kulturhus, Rosenvangs Allé 251 Højbjerg
Foredragsholder: Kaspar Meitil , psykolog – samt indlæg fra Peter Ruge
Arrangør: Foreningen Nutidig Kristen Spiritualitet
Pris: 150 kr.
Tilmelding: tilmelding@nuks.dk. Efter tilmelding modtager man bekræftelse på
deltagelse sammen med betalingsoplysninger.
Der er plads til max. 30 deltagere.