Fellowship of St Michael Archangel på La Rivelaine i Belgien

      

Vi indledte i 2024 et samarbejde med det dengang nydannede fællesskab ”Fellowship of Saint Michael Archangel”, som er et lille åbent munkefællesskab bestående af fire munke, der tidligere har levet på Chevetogneklosteret i Belgien i mange år, men nu har etableret sig på en smuk gammel gård, La Rivelaine, som ligger centralt mellem Bruxelles og Charleroi. Ud over de fire munke, bor der også lægfolk med tilknytning til fællesskabet. La Rivelaine er som projekt stadig i sin opbygnings- og pionerfase.
Insensum er munkenes virksomhed med egen røgelsesfabrikation og salg af røgelse og andre duftprodukter: sæber, lys, dispensers og sprays. Find Insensums hjemmeside her . Academia Sensuum er fællesskabets initiativ for undervisning og dialog. Der er i foråret og sommeren flere interessante kurser, bl.a. et kursus i ikonografi. I marts 2026 startedes en månedlig online studiegruppe om byzantinsk liturgi ved en af munkene Thomas Pott, der også er teologisk doktor og præst.  Læs mere om Acadamia Sensuums kurser og events her

Foreningen har de seneste 3 år arrangeret et gruppeophold på La Rivelaine i august måned under temaet “ora et labora” – bed og arbejd. Opholdet er en kombinationen af undervisning, arbejde og deltagelse i munkenes morgen- og aftenbøn, som består af sang. Herudover deltager man i et givende socialt fællesskab på stedet. Endvidere har et af foreningens medlemmer deltaget i et ikonografikursus på stedet i sommer.
Vi forventer også, at der bliver et ophold i sommeren 2027.

Forespørgsler vedrørende La Rivelaine kan rettes til Tove Vejlgaard: tove.vejlgaard@gmail.com