Invitation til Generalforsamling 2022

 

Foreningen Nutidig Kristen Spiritualitet

 

 afholder

Generalforsamling og Årsmøde 2022

Lørdag d. 29. oktober 2022 kl. 12.00 – 19.00

på Audonicon, Grønnedalsvej 14, 8660 Skanderborg

Hermed indkaldes til generalforsamling 2022. Den afholdes som sædvanligt som en del af foreningens årsmøde.

Vi åbner dørene allerede kl. 11.30. Generalforsamlingen afholdes kl. 12-13 efter vedtægterne, som du finder her. Som noget nyt vil formandens beretning samt regnskab/budget blive udsendt til medlemmerne på forhånd, således at vi på generalforsamlingen kan bruge tiden til at stille spørgsmål frem for at sidde tilbagelænet. Herefter inviterer vi til en workshop med inspiration til foreningens fremtidige arbejde. Vi vil gerne gøre udfoldelsen af foreningens arbejde bredere og inddrage flere medlemmer i en mere netværksagtig struktur. Et mere detaljeret oplæg for workshoppen ligger på hjemmesiden her. Beretning mv vil blive sendt ud til medlemmerne en uge inden årsmødet.

Efter workshoppen er der en pause med en let servering. Herefter følger fra kl. 15.00 tre indlæg, som hver for sig udtrykker aspekter af arbejdet for en nutidig kristen spiritualitet: den individuelle dannelsesproces, integration af krop og sind, samt en basal indre praksis af bøn. Vi slutter årsmødet med en opsamling i plenum. Foreningen vil kl. 18 være vært for en spisning frem til kl. 19.00. Program for selve årsmødet  finder du her.

 

Dagsorden for generalforsamlingen

    1. Valg af dirigent, referent samt 2 stemmetællere
    2. Formandens beretning
    3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
    4. Budget for 2023, herunder fastsættelse af kontingent
    5. Indkomne forslag . Ønsker man at indsende forslag til beslutning, skal de i skriftlig form være formanden, Peter Ruge (mail@peterruge.dk), i hænde senest fredag d. 14. oktober 2022.
    6. Valg af bestyrelsesmedlemmer. Peter Ruge, Elisabeth Staal Jensen og Tove Vejlgaard blev i 2021 på grund af de særlige forhold med valgene under Corona-nedlukningerne alle valgt ekstraordinært for en etårig periode. Pladserne er således på valg i år. Alle modtager genvalg.
    7. Valg af bestyrelsessuppleanter. Morten Kristian Pedersen, som blev valgt 2022 for en etårig periode er på valg. Morten modtager genvalg.
    8. Valg af revisor og revisorsuppleant. Grethe Hvam og Lars V. Andersen blev i 2021 valgt som hhv. revisor og revisorsuppleant Pladserne er ordinært på valg for en etårig periode. Grethe modtager ikke genvalg som revisor. Lars har modtager genvalg som revisorsuppleant.
    9. Eventuelt

Vel mødt lørdag d. 29. oktober!

P.b.v.

Peter Ruge

Formand

 

Tilmelding: Generalforsamlingen behøver ikke tilmelding. Alle er velkomne. Kun medlemmer har stemmeret.
Årsmødet behøver tilmelding – af hensyn til spisning – seneste onsdag d. 26. oktober kl. 12.00 på: tilmelding@nuks.dk .
Pris: Medlemmer: Generalforsamling, årsmøde og spisning er gratis for medlemmer. Ikke-medlemmer: 50 kr. for deltagelse i årsmødet og evt spisning. Betaling foretages ved indgangen kontant eller på MobilePay på 51 50 57 69.