Kristusprocessen – to kursusdage i efteråret 2025
Kristusprocessen er betegnelse for den antagelse, at der i Jesu liv landede en impuls af den fællesmenneskelige højere bevidsthed. Denne impuls virker på to måder for at intensivere bevidsthedsevolutionen i menneskeheden.
Den ene måde er horisontalt gennem historien, hvor mennesker fra generation til generation har videregivet, hvad de fandt betydningsfuldt.
Den anden måde er Kristusimpulsens virke vertikalt fra en tidløs dimension, som vedvarende banker på hos mennesker for at påvirke deres handlinger og påminde dem om Ånd.
Vi vil over to kursusdage søge at gøre Kristusprocessen mere tydelig ved at dele en indre praksis, og ved i fællesskab at fordybe og sætte ord på de erfaringer, det vække i os.
Kristusprocessen er et kollektivt fænomen. Vi kan betragte den som “en stor fortælling”, som vi kan flytte ind i og lade blive også en fortælling om vores individuelle liv.
Gør vi det, afsætter det en dybere oplevelse af mening og fællesskab – og vil måske gøre det lettere for os at forpligte os på at gøre impulsen til virkelighed i det daglige.
Hensigten med disse to kursusdage er at give tilskyndelse til den enkeltes proces fra den ene mødegang til den anden. Så man kan godt deltage i kursusdagene hver for sig, men de, der melder sig til begge, vil have prioritet.
Kursusleder: Peter Ruge
Tid: første gang 28. oktober. kl. 15.30-21, anden gang 25. november kl. 15.30-21.
Sted Audonicon, Skanderborg
Pris 350 kr- inkl. fortæring pr gang
Deltagertal max 15
Tilmelding på mail: tilmelding@nuks.dk