På denne side finder du klummer, artikler m.m. forfattet af Peter Ruge

Folkekirkens spiritualitet

Indledende artikel til Roskilde Stifts blad, Stiftsbladet, som i oktober 2021 havde kristen spiritualitet  som tema 

Ordet ”spiritualitet” klinger stadig nyt i folkekirken. Men det ordet refererer til, er gammelt.  Spiritualitet svarer til fromhed og har samme alder som kirken selv, ligesom det at søge det hellige.
Spiritualitet søger at gøre erfaring med det guddommelige, som vi normalt blot taler om i billeder  og begreber. Erfaringerne opstår i stilheden og i følelsernes sprog.

Det basale anliggende er ”samhørighed” – mellem mennesker og Gud. Anliggendet er ikke nyt, men  anderledes end den forståelse af kristendom, der dominerede det meste af 1900-tallet. Her lagde  man vældig vægt på afstanden mellem Gud og menneske. Tro talte man om i begreber – ikke som  enkel erfaring af, at Gud er nær.
Kristen spiritualitet finder sit sprog langt tilbage i traditionen, hvor andre har talt ud af samme  erfaring af, at Gud og verden – og Gud og menneske – er forbundet. Læs mere her

Gudbilledligheden og det oplyste menneske

Skrevet som klumme til Nutidig Kristen Spiritualitets nyhedsbrev juni 2021

Når jeg ser tilbage på de sidste fyrre års spiritualitet i Danmark, er der især én central  forestilling, som har motiveret mennesker til at interessere sig for østlig spiritualitet. Det  er længslen efter at vide sig af samme væsen som Gud.

I en buddhistisk form er det forestillingen om, at alle mennesker i deres inderste bærer den  oplyste bevidsthed.
Og i en vestlig kristen form er det glæden ved at kunne sige”Gud er i mig” eller at kunne tale  om ”min guddommelighed”.
Fælles for dem er den forestilling, at mennesket i sit inderste bærer en autentisk medfødt og  tidløs identitet, som er åben for højere bevidsthed.
Når denne forestilling dukker op i spiritualitets-bevægelsen, er det udtryk for, at mange  mennesker intuitivt har savnet dette selvfølgelige perspektiv i deres selvforståelse. Og da man ikke kan finde næring for denne tanke i nutidens officielle kristendom, har man  vendt sig mod Østen. Læs mere her 

Den kristne visdom

Skrevet som klumme til Nutidig Kristen Spiritualitets nyhedsbrev september 2020.

Der er bud efter alternative tilgange til at forstå menneskets samspil med verden. De sidste hundrede år har bragt livet på kloden i så voldsom ubalance, at menneskehedens  aktiviteter påvirker klodens klima, truer tusindvis af dyrearter med udslettelse og ser ud til at  kunne skade menneskehedens egne livsmuligheder i fremtiden afgørende. I takt hermed vil der opstå et øget pres på menneskers samspil med hinanden. Fordelingen af  klodens efterhånden begrænsede ressourcer kan alt for let aktivere primitive  fjendeforestillinger – frem for at lede ind i samarbejde baseret på erkendelsen af, at vi på  kloden har samme skæbne.

Der er brug for en visdom, som alternativ til en kultur og en vidensopfattelse, der ensidigt  prioriteter bestemte menneskelige egenskaber og behov på bekostning af helhedens interesse. Visdom er den arketypiske holdning, som prioriterer at skabe og opretholde balance i  menneskets liv og i verden som helhed.

Udgangspunktet for en visdomspraksis er, at der findes en overordnet helhed – et kosmos og  en orden – og heri skal mennesket finde sin rette plads – ikke som herre og ikke som slave,  men som formidler mellem de helt store kræfter, som er i spil i kosmos: ånd og instinkt. Mennesket er i den forstand verdens midte

Kristen visdom findes ikke rigtig som levende tradition i dag. Men den burde findes, – og med  årsmødets tema vil vi gerne pege på, hvordan visdomsperspektivet kan gøre det kristne  anliggende tydeligt og kan præcisere en nutidig kristen spiritualitet. Så her er nogle nedslag af  kristen visdom: Læs mere her

Menneskebillede og spiritualitet

Hvis det nu var sådan, at vi kunne mærke, at vi er forbundet med Kristus – det vil sige helt sikkert registrere, at det er sådan hér det føles, når denne levende bevidsthed gør noget ved os – ville vi så ikke med stor respekt værne om den erfaring og kalde den dyrebar?

Selvsagt forudsætter det, at Kristus har betydning i ens liv. Men hvis man nu har den tro, at Gud – Enheden – virker igennem hans levende bevidsthed, så vil man vel også tage det meget seriøst, når man kan mærke sådan en impuls og kunne sige: ”Der er reelt og udramatisk et sted i mit liv, hvor Gud giver sig til kende, så jeg umiddelbart kan erfare det.”

Det kunne dreje sig om kærlighedsfølelsen. Vi er ganske vist vant til at tænke på kærligheden som en følelse, der tilhører mit jeg. Men lad os nu antage, at kærlighed opstår som følge af en impuls, der kommer til os udefra – altså fra en kilde udenfor jeg-bevidstheden. Vi kan kalde kilden for ”Ånd”, for ”Kristus” eller mere alment ”højere bevidsthed”. Læs mere her

Åndelig vejledning og et nutidigt kristent menneskebillede

Denne artikel blev bragt i ”Kirken i Dag”, som er Kirkefondets magasin, der udkommer 4  gange årligt. Artiklen blev bragt i nr 4, 2020.

Åndelig vejledning er i sin klassiske form en samtale. Den kan handle om livet helt generelt – dvs.  både om mening og livsfylde og om helt konkrete problemer. Men åndelig vejledning hviler på den  præmis, at vi kan gøre konkrete erfaringer med ånd – med Guds ånd, og at vi – når vi stiller os ret i

forhold hertil, rammer mere præcist det, som er menneskelivets iboende mening. Åndelig  vejledning er derfor konkret livsvejledning. Men åndelig vejledning er også en udviklingsvej – en  vækstproces, der søger at danne et menneske mig til en ny identitet. Læs mere her

Helligdom eller pumpe?

Hjertets skæbne i det moderne Europa

Da den engelske læge William Harvey i 1628 offentliggjorde sin opdagelse af, at hjertet er en pumpe for blodets cirkulation, lagde han grunden til en revolution af menneskets selvforståelse i Europa.

Menneskets midte

Indtil William Harveys opdagelse var man generelt enige om, at menneskets identitet var forankret i hjertet. Det var menneskets vigtigste organ, og her opstod tanker, følelser og gode indfald. Hér var menneskets samvittighed lejret – og hér havde forholdet til Gud sin forankring. Den avancerede mystik og den folkelige fromhed var uden videre enige om den tro, at Gud bor i menneskets hjerte. Luther f.eks. taler blot sin samtids sprog, når han erklærer ”Kristus er altid ved vor side og inden i os. Han kan komme så nær, at han alene er i vore hjerter”. For os kan det lyde noget naivt og enfoldigt. Men Luther taler ud fra en lang fromhedstradition, hvor hjertet er centrum og menneskets midte. Herfra udgår impulsen til de gode handlinger. Ikke fordi jeg af mig sig selv skaber goder intentioner og tanken, men kun fordi mit hjerte er beboet:

”Kristus og troen må forenes. Og vi må være i Himlen og Kristus i hjertet. Han lever og handler i os. Han lever og handler ikke teoretiske (”spekulative”: som en forestilling), men virkeligt, nærværende og uhyre virksomt. ”(WA 40 I 546) Læs mere her

En kristen integral livspraksis

Skrevet som klumme til Nutidig Kristen Spiritualitets Nyhedsbrev. 2015

3-2-1-Skyggepraksis

  • 3. person: anerkend skyggens virkelighed som en projektion af dig selv.2. person: opret en relation til skyggen i et medmenneskes skikkelse1. person: mød skyggen i dig selv og identificer dig med den.

Sådan lyder den amerikanske filosof og spirituelle lærer Ken Wilbers vejledning i integral  skyggepraksis. Den er et element i en integral livspraksis. Det integrale perspektiv består  helt generelt i at holde så mange aspekter sammen som muligt. I dette tilfælde er det  integrale at møde skyggen i både 1, 2, og 3 person for at erkende – og frem for alt integrere  den.

Skyggen er livskraft, som er spaltet fra helheden. Wilbers anliggende er i nutiden at  bevidstgøre erfaringen af at være et helt menneske, efter at vi i Vesten igennem  århundreder er blevet formet og dannet af en kultur, som har været optaget af at splitte  vores helhed op i krop, følelser, ånd, skygge, intellekt, jeg og de andre, menneske og natur,  mandligt og kvindeligt, fornuft og tro osv. Læs mere her