På denne side finder du klummer, artikler m.m. forfattet af Peter Ruge
EN NUTIDIG KRISTEN SPIRITUALITET
Revideret udgave af Peter Ruges bidrag til antologien: “Ringe I vandet – om Bob Moores impuls”. Den 6.4.2022.
Vi er en del mennesker, som i de sidste tredive år har bidraget til dannelse af en nutidig kristen spiritualitet indenfor folkekirkens rammer. For mit eget vedkommende har Bob Moore været en afgørende inspiration til at genkende og revitalisere træk i kirkens fromhedstradition, som i andre epoker har været levende og bevidste. Bob Moores erfaringsbårne tilgang til energi, bevidsthed og Ånd åbnede til en autenticitet, som kirken under indtryk af den moderne bevidsthed i de sidste tohundrede år har mistet kontakten med. Det gælder den religiøse erfarings virkelighed, det gælder betydningen af selverkendelse og det gælder healing som en åndelig impuls – eller sagt på en anden måde: det blev i pagt med Bobs undervisning muligt at opfatte tro – ikke som en mental akt, men som det at være nysgerrigt undersøgende i en levende proces med højere bevidsthed.
Det var i de første møder ikke helt let at begribe det overvældende hos Bob Moore og begynde at forstå hvad der var, der kom til stede igennem ham. Et umiddelbart problem var almindeligheden i hans fremtoning og det uhøjtidelige ”You can call me Bob”. En anden vanskelighed var, at vi i dansk kultur ikke rigtig havde haft et tilsvarende fænomen. Der var ikke noget at sammenligne med, og det føltes ikke umiddelbart helt passende at gribe tilbage til Jesus … ! Læs den fulde tekst her
Det levende, det strømmende, det luftige og det guddommelige
Gennem meditation over vores samhørighed med alt det levende og fordybelse i vores cirkulation af stof, vand og luft med kloden, kan vi spore os ind på en skarpere registrering af det guddommeliges allestedsnærværende, men subtile og skjulte væsen.
Vi har endnu i vores tid til gode at finde et passende gudsbillede. Forestillingen om en Gud oppe i himmelen med personlighedskarakter er langsomt brudt sammen over de sidste par hundrede år – og de gudsbilleder, vi har fået i stedet, er kun vage.
Universet, ved vi, er uendeligt og levner ikke noget sted for Gud.
Gennem mange år har jeg imidlertid hørt mennesker tale om ”Gud i mig” med så meget længsel, at jeg tænker, at formuleringen kommer af en dybere intuition. Men hvis Gud blot er ”i mig” – i sindets dyb eller i hjertets inderste, hvor tanken aldrig kan række, så efterlader vi kosmos uden guddommelighedens mærke.
Så vi må lede efter en billedtale, der kan samle både mystikkens erkendelse af Ånd uden grænser og videnskabens indsigt i kosmos’ tilsvarende uendelighed. Læs den fulde tekst her
Folkekirkens spiritualitet
Indledende artikel til Roskilde Stifts blad, Stiftsbladet, som i oktober 2021 havde kristen spiritualitet som tema.
Ordet ”spiritualitet” klinger stadig nyt i folkekirken. Men det ordet refererer til, er gammelt. Spiritualitet svarer til fromhed og har samme alder som kirken selv, ligesom det at søge det hellige.
Spiritualitet søger at gøre erfaring med det guddommelige, som vi normalt blot taler om i billeder og begreber. Erfaringerne opstår i stilheden og i følelsernes sprog.
Det basale anliggende er ”samhørighed” – mellem mennesker og Gud. Anliggendet er ikke nyt, men anderledes end den forståelse af kristendom, der dominerede det meste af 1900-tallet. Her lagde man vældig vægt på afstanden mellem Gud og menneske. Tro talte man om i begreber – ikke som enkel erfaring af, at Gud er nær.
Kristen spiritualitet finder sit sprog langt tilbage i traditionen, hvor andre har talt ud af samme erfaring af, at Gud og verden – og Gud og menneske – er forbundet. Læs mere her
Gudbilledligheden og det oplyste menneske.
Skrevet som klumme til Nutidig Kristen Spiritualitets nyhedsbrev juni 2021.
Når jeg ser tilbage på de sidste fyrre års spiritualitet i Danmark, er der især én central forestilling, som har motiveret mennesker til at interessere sig for østlig spiritualitet. Det er længslen efter at vide sig af samme væsen som Gud.I en buddhistisk form er det forestillingen om, at alle mennesker i deres inderste bærer den oplyste bevidsthed.
Og i en vestlig kristen form er det glæden ved at kunne sige”Gud er i mig” eller at kunne tale om ”min guddommelighed”.
Fælles for dem er den forestilling, at mennesket i sit inderste bærer en autentisk medfødt og tidløs identitet, som er åben for højere bevidsthed.
Når denne forestilling dukker op i spiritualitets-bevægelsen, er det udtryk for, at mange mennesker intuitivt har savnet dette selvfølgelige perspektiv i deres selvforståelse. Og da man ikke kan finde næring for denne tanke i nutidens officielle kristendom, har man vendt sig mod Østen. Læs mere her
Den kristne visdom
Skrevet som klumme til Nutidig Kristen Spiritualitets nyhedsbrev september 2020.
Der er bud efter alternative tilgange til at forstå menneskets samspil med verden. De sidste hundrede år har bragt livet på kloden i så voldsom ubalance, at menneskehedens aktiviteter påvirker klodens klima, truer tusindvis af dyrearter med udslettelse og ser ud til at kunne skade menneskehedens egne livsmuligheder i fremtiden afgørende. I takt hermed vil der opstå et øget pres på menneskers samspil med hinanden. Fordelingen af klodens efterhånden begrænsede ressourcer kan alt for let aktivere primitive fjendeforestillinger – frem for at lede ind i samarbejde baseret på erkendelsen af, at vi på kloden har samme skæbne.
Der er brug for en visdom, som alternativ til en kultur og en vidensopfattelse, der ensidigt prioriteter bestemte menneskelige egenskaber og behov på bekostning af helhedens interesse. Visdom er den arketypiske holdning, som prioriterer at skabe og opretholde balance i menneskets liv og i verden som helhed.
Udgangspunktet for en visdomspraksis er, at der findes en overordnet helhed – et kosmos og en orden – og heri skal mennesket finde sin rette plads – ikke som herre og ikke som slave, men som formidler mellem de helt store kræfter, som er i spil i kosmos: ånd og instinkt. Mennesket er i den forstand verdens midte
Kristen visdom findes ikke rigtig som levende tradition i dag. Men den burde findes, – og med årsmødets tema vil vi gerne pege på, hvordan visdomsperspektivet kan gøre det kristne anliggende tydeligt og kan præcisere en nutidig kristen spiritualitet. Så her er nogle nedslag af kristen visdom: Læs mere her
Menneskebillede og spiritualitet
Hvis det nu var sådan, at vi kunne mærke, at vi er forbundet med Kristus – det vil sige helt sikkert registrere, at det er sådan hér det føles, når denne levende bevidsthed gør noget ved os – ville vi så ikke med stor respekt værne om den erfaring og kalde den dyrebar?
Selvsagt forudsætter det, at Kristus har betydning i ens liv. Men hvis man nu har den tro, at Gud – Enheden – virker igennem hans levende bevidsthed, så vil man vel også tage det meget seriøst, når man kan mærke sådan en impuls og kunne sige: ”Der er reelt og udramatisk et sted i mit liv, hvor Gud giver sig til kende, så jeg umiddelbart kan erfare det.
Det kunne dreje sig om kærlighedsfølelsen. Vi er ganske vist vant til at tænke på kærligheden som en følelse, der tilhører mit jeg. Men lad os nu antage, at kærlighed opstår som følge af en impuls, der kommer til os udefra – altså fra en kilde udenfor jeg-bevidstheden. Vi kan kalde kilden for ”Ånd”, for ”Kristus” eller mere alment ”højere bevidsthed”. Læs mere her
Åndelig vejledning og et nutidigt kristent menneskebillede
Denne artikel blev bragt i ”Kirken i Dag”, som er Kirkefondets magasin, der udkommer 4 gange årligt. Artiklen blev bragt i nr 4, 2020.
Åndelig vejledning er i sin klassiske form en samtale. Den kan handle om livet helt generelt – dvs. både om mening og livsfylde og om helt konkrete problemer. Men åndelig vejledning hviler på den præmis, at vi kan gøre konkrete erfaringer med ånd – med Guds ånd, og at vi – når vi stiller os ret i forhold hertil, rammer mere præcist det, som er menneskelivets iboende mening. Åndelig vejledning er derfor konkret livsvejledning. Men åndelig vejledning er også en udviklingsvej – en vækstproces, der søger at danne et menneske mig til en ny identitet. Læs mere her
Helligdom eller pumpe? Hjertets skæbne i det moderne Europa
Da den engelske læge William Harvey i 1628 offentliggjorde sin opdagelse af, at hjertet er en pumpe for blodets cirkulation, lagde han grunden til en revolution af menneskets selvforståelse i Europa.
Menneskets midte
Indtil William Harveys opdagelse var man generelt enige om, at menneskets identitet var forankret i hjertet. Det var menneskets vigtigste organ, og her opstod tanker, følelser og gode indfald. Hér var menneskets samvittighed lejret – og hér havde forholdet til Gud sin forankring. Den avancerede mystik og den folkelige fromhed var uden videre enige om den tro, at Gud bor i menneskets hjerte. Luther f.eks. taler blot sin samtids sprog, når han erklærer ”Kristus er altid ved vor side og inden i os. Han kan komme så nær, at han alene er i vore hjerter”. For os kan det lyde noget naivt og enfoldigt. Men Luther taler ud fra en lang fromhedstradition, hvor hjertet er centrum og menneskets midte. Herfra udgår impulsen til de gode handlinger. Ikke fordi jeg af mig sig selv skaber goder intentioner og tanken, men kun fordi mit hjerte er beboet: ”Kristus og troen må forenes. Og vi må være i Himlen og Kristus i hjertet. Han lever og handler i os. Han lever og handler ikke teoretiske (”spekulative”: som en forestilling), men virkeligt, nærværende og uhyre virksomt. ”(WA 40 I 546) Læs mere her
En kristen integral livspraksis
Skrevet som klumme til Nutidig Kristen Spiritualitets Nyhedsbrev. 2015
3-2-1-Skyggepraksis
3. person: anerkend skyggens virkelighed som en projektion af dig selv.
2. person: opret en relation til skyggen i et medmenneskes skikkelse
1. person: mød skyggen i dig selv og identificer dig med den.
Sådan lyder den amerikanske filosof og spirituelle lærer Ken Wilbers vejledning i integral skyggepraksis. Den er et element i en integral livspraksis. Det integrale perspektiv består helt generelt i at holde så mange aspekter sammen som muligt. I dette tilfælde er det integrale at møde skyggen i både 1, 2, og 3 person for at erkende – og frem for alt integrere den.
Skyggen er livskraft, som er spaltet fra helheden. Wilbers anliggende er i nutiden at bevidstgøre erfaringen af at være et helt menneske, efter at vi i Vesten igennem århundreder er blevet formet og dannet af en kultur, som har været optaget af at splitte vores helhed op i krop, følelser, ånd, skygge, intellekt, jeg og de andre, menneske og natur, mandligt og kvindeligt, fornuft og tro osv. Læs mere her