En Kristen Integral Livspraksis

”3-2-1-Skyggepraksis”
  • 3. person: anerkend skyggens virkelighed som en projektion af dig selv.
  • 2. person: opret en relation til skyggen i et medmenneskes skikkelse
  • 1. person: mød skyggen i dig selv og identificer dig med den.

Sådan lyder den amerikanske filosof og spirituelle lærer Ken Wilbers vejledning i integral skyggepraksis. Den er et element i en integral livspraksis. Det integrale perspektiv består helt generelt i at holde så mange aspekter sammen som muligt. I dette tilfælde er det integrale at møde skyggen i både 1, 2, og 3 person for at erkende – og frem for alt integrere den.

Skyggen er livskraft, som er spaltet fra helheden. Wilbers anliggende er i nutiden at bevidstgøre erfaringen af at være et helt menneske, efter at vi i Vesten igennem århundreder er blevet formet og dannet af en kultur, som har været optaget af at splitte vores helhed op i krop, følelser, ånd, skygge, intellekt, jeg og de andre, menneske og natur, mandligt og kvindeligt, fornuft og tro osv.

Skyggepraksis er en øvelse i at integrere vanskelige følelser i helheden – og i det hele taget i at forbinde følelsernes liv og udtryk med vågen bevidsthed.

Kristen livspraksis

En kristen livspraksis må nødvendigvis have samme anliggende som Ken Wilbers integrale perspektiv. For alle aspekter af menneskelig eksistens er skabt af Gud, og er skabt til lige værdighed og med lige ret til liv og udfoldelse.

Mennesket er skabt til at være en helhed af mange livsaspekter, og denne helhed er et udtryk for skabelsens godhed. Sådan som Gud udtrykker det, da han i fortællingen om skabelsen ser ”at alt er godt”.

Derfor ligger det også lige for i det kristne at øve en skyggepraksis – og koble denne praksis til Jesu vejledning om at være mere opmærksom på egen bjælke, end på splinten i medmenneskets øje.

På den ene side er det en øvelse i at vinde kontakt med de vanskelige følelser, som er blevet spaltet ud fra den helhed, der skylder Gud sit ophav. På den anden side er det en praksis i tjeneste for medmennesket, sådan at det andet menneske ikke skal bære byrden af mit manglende overskud til at være mig selv.

Integral livspraksis

Nu er menneskets splittelse jo langt mere omfattende end den, der vedrører skygge og følelsesliv. Derfor peger Wilber på nødvendigheden af, at vi øver vågen bevidsthed ind i alle mulige livsaspekter, for at fremme en oplevelse af at være hele mennesker. Han sondrer grundlæggende mellem fire aspekter: krop, intellekt, ånd og følelse. Hans påstand er, at man må øve sin helhed med én praksis fra hvert aspekt. Det integrale perspektiv består i, at man ikke specialiserer sin øvelse i f.eks. at træne krop på et højt niveau, som f.eks. i yoga, eller ånd til en særlig bevidsthed gennem f.eks. meditation. Men at man øver alle fire aspekter parallelt, og at man gør det hyppigt og i korte perioder.

Så når man øver følelseslivet i sin skyggepraksis, er man også bevidst om sin helhed. Og man husker samtidig de øvrige aspekter: kroppens, åndens og intellektets virkelighed. Wilbers påstand er, at denne bredspektrede integrale praksis er den hurtigste vej til større klarhed og højere nærvær.

En integral kristen livspraksis

En kristen livspraksis må som nævnt være integral. Og en kristen øvelsespraksis kan for skabelseshelhedens skyld følge det samme spor, som Wilber anbefaler: én øvelse til krop, én til ånd, én til følelser og én til intellekt eller bevidsthed. Det afgørende er ikke bestemte øvelser eller praksisformer. Det afgørende er ikke at dygtiggøre sig i et bestemt aspekt. Det vigtige er, at perspektivet er integralt, så man øver både helhed, dybde og balance, og når man øver – at man husker Gud: Helheden i alt liv!

——————–

Litt. Ken Wilber m.fl. Integral livspraksis. Klim 2013