Musik og Spiritualitet. Foreningens årsmøde søndag den 10. november 2024.

Det er en stor fornøjelse at byde velkommen til endnu et spændende årsmøde i foreningens regi. I år afholdes mødet søndag den 10. november 12.30 – ca 20.00 på Audonicon i Skanderborg og temaet er: musik og spiritualitet.
Der er ikke mange religioner eller spirituelle traditioner, som ikke inddrager musik i den spirituelle fordybelse. Det gælder i øst, og det gælder i vest. Og mange af os har erfaringer med at bruge musik som led i en indre praksis.
Men hvad er det egentlig i musikken der virker, når vi kan bruge den til at understøtte en fordybelse eller som hjælp til at åbne sindet?.
Vi har inviteret tre musikere og komponister til at bidrage til årsmødet,  både med deres musikalske praksis og med deres overvejelser over, hvad der sker i mødet mellem musikalske klange, den menneskelige bevidsthed og de dybe følelser.

Lau Laursen har gennem de sidste fyrre år arbejdet som komponist, musiker og underviser i musik i feltet, hvor musik, selvudvikling og meditativ fordybelse mødes. Han vil lægge op til en fælles undersøgelse af, hvordan musik kan påvirke energifelt og bevidsthed. Og hvad er det egentlig, der sker i denne proces fra musikerens og fra tilhørerens perspektiv.

Kenneth Larsen er klarinettist ved Odense Symfoniorkester, og Kiku Day er en international kapacitet på det japanske fløjteinstrument shakuhatchi. De danner musikalsk duo, og vil sammen fremføre værket “Toner til Longchenpa”,  som udspringer af et møde mellem en tekst fra tibetansk meditationspraksis, den europæiske klarinet og den japanske shakuhachi. Toner til Longchenpa er komponeret af Kenneth Larsen og Kiku Day på basis af idé af Jes Bertelsen.

Kenneth Larsen vil forud for koncerten fortælle om, hvordan musikken i koncerten er blevet til som en transformation af ord til en tekst ved den tibetanske oplyste lærer Longchenpa (1300-tallet) til en nutidig musikalsk form.

Program for årsmødet:
12.30             Generalforsamling (indkaldelse følger)
13.30             Pause
14.00             Lau Laursen: Musik, energi og bevidsthed
15.00             Pause
15.30             Lau Laursen fortsat.
16.30             Kenneth Larsen fortæller om musikkens tilblivelse.
16.50             Pause
17.00             Meditationskoncert med Kenneth Larsen og Kiku Day: “Toner til  Longchenpa”.
18.15             Spisning

Tid: Søndag den 10. november 2024 12.30 – ca 20.00
Sted: Audonicon, Grønnedalsvej 14, 8660 Skanderborg
Tilmelding: på mail til tilmelding@nuks.dk
Pris: gratis for medlemmer af foreningen. 100 kr for ikke medlemmer. Ved tilmelding: giv venligst besked, om I deltager i spisningen af hensyn til planlægningen.
Betaling: Til foreningens konto: reg. nr. 6112  konto nr. 9042789666.