Årsmøde 2025. Requiem – musik for de dødes sjæle

Hermed annonceres foreningens årsmøde, som i år afholdes SØNDAG DEN 19. OKTOBER.
Et mere detaljeret program følger senere – men sæt kryds i kalenderen  – og tilmeld jer gerne allerede nu.


Årsmødets tema er requiem – musik for de dødes sjæle.

I den kristne tradition har man igennem tusind år sunget og spillet musik for de døde. Man har kaldt det “requiem” – dvs. hvile – som et ønske om, at de døde må hvile i Guds lys. Gennem århundrederne har musikken ændret sig, og det samme har forestillingerne om, hvad der sker, når vi dør. Men hvordan giver det i vores tid mening at spille og synge for de døde?
Ved årsmødet vil Martin Guldberg, lektor i musik ved Århus Universitet,  fortælle om requiem-traditionens historie frem til i dag og præsentere den gennem musikalske eksempler – bl.a. fra Mozarts Requiem.
Peter Ruge præst, retræteleder og foreningens formand, vil i korte oplæg fortælle om, hvordan forestillingerne om død og dødsproces har ændret sig gennem tiden og om, hvordan såvel musik som indre praksis og forbøn for de døde kan få fornyet mening i vores tid.
Eftermiddagen rundes af med en meditativ fordybelse knyttet til dagens tema

Sted: Audonicon i Skanderborg.
Tid: Vi begynder som sædvanligt med generalforsamling kl. 12.30. Selve årsmødet starter kl. 14, og vi slutter med fællesspisning kl. 18.
Pris: 150 kr for medlemmer  og 200 kr for ikke-medlemmer.
Tilmelding: tilmelding@nuks.dk senest den 10. oktober.
Betaling: Til foreningens konto 6112-9042789666 (Sparekassen Kronjylland)