Optakt til Påskeugen. Online retrætedag den 2. april. LUKKET FOR TILMELDINGER
Denne retræte er fyldt – med venteliste – så der modtages ikke længere tilmeldinger.
Påskeugen er en arketype. Igennem århundreder er dens forløb blevet fortalt, sunget, mediteret og
spejlet så lidenskabeligt som ingen anden fortælling i europæisk kultur. Derfor har den haft
afgørende betydning for den måde, hvorpå vi i Vesten er blevet mennesker. Fortællingen om den
uskyldige – guddommelige – som bliver bestialsk myrdet, har kaldt på medfølelse, kærlighed og
skyld. Den har tøjlet volden, den har åbnet hjertet, og den har næret troen på, at det gode sejrer.
På denne online retrætedag vil vi søge at rumme påskeugens helhed, og lægge spor ud, som vi kan
følge og lade os bevæge ad igennem påskeugens dage.
Mødet finder sted på Zoom – og man behøver ikke at have zoom downloadet for at være med.
Mødetiderne er 9.00-11.00; 16.00-17.30; 20.30-21.15 .
Deltagerne forudsættes at deltage i hele forløbet – og at lade dagen som helhed få et præg af retræte.
Ledelse: Peter Ruge
Tid: – Palmesøndag d. 2. April
Pris: 150 kr., som først indbetales ved opkrævning
Tilmelding: tilmelding@nuks.dk
Deltagertal: max 12
(illustration: “Palmesøndag” af Henriette Muus)