Foreningen Nutidig Kristen Spiritualitet

spiralkors_farvet transparent bag
Kære modtager af nyhedsbrevet.
Denne mail er en påmindelse om foreningens tidligere annoncerede årsmøde lørdag den 28. oktober, som starter med generalforsamling kl 13.00 - 13.45. Find indkaldelse til generalforsamlinen her
Det har vist sig, at en del af de medlemmer, der ønsker at deltage i årsmøde og generalforsamling, også har et ønske om at kunne deltage i den streaming med Jes Bertelsen, der sendes fra Vækstcentret samme dag kl 11-12.30. Vi har derfor arrangeret en fælles streaming på Audonicon - læs nærmere her.

Nutidig Kristen Spiritualitets årsmøde lørdag den 28. oktober

Vi har inviteret Aksel Haaning til at fortælle om den hermetiske traditions historie og om dens forbindelser til kristen spiritualitet og naturopfattelse.
Aksel Haaning er lektor på RUC, mag art og PhD.
Blandt hans bogudgivelser er: Aurora, eller Morgenrøde (2021), Naturens Lys (2.udg. 2021), Jung. En stemme fra dybet (2016), Mystik – i filosofi, religion og Litteratur. En antologi (2011), Den kristne mystik – fra middelalderens verden (3. udg 2011)
Den hermetiske tradition går tilbage til det gamle Egyptens kultur og religion. De første hermetiske skrifter opstod samtidig med kristendommen.
Der har historisk set været en mere eller mindre synlig hermetisk understrøm i Europas kultur og tænkning og i kristen mystik.
Hermetismen betragter verden som en helhed – en organisme, der er gennemstrømmet af det guddommelige. Mennesket er følgelig en del af naturens gudommelige helhed, og menneskets opgave er at samvirke med denne helhed ved at bevidstgøre og udvikle sig – til gavn for helheden af natur, menneskehed og klode.
Årsmødets program:
12.30 – 13.00 Ankomst, kaffe og boller
13.00 – 13.45 Generalforsamling
14.00 – 14.45 Den hermetiske tradition og den kristne spiritualitet I – v. Aksel Haaning
14.45 – 15.15 Pause med let servering
15.15 – 16.00 Den hermetiske tradition og den kristne spiritualitet II – v. Aksel Haaning
16.00 – 16.15 Pause
16.15 – 17.20 Workshop i relation til dagens oplæg (v. Peter Ruge)
17.30 – 18.00 Meditativ afslutning med musik (Morten Pedersen og Peter Ruge)
ca 18.00. Fælles spisning
Tid: Lørdag den 28. oktober 2023 kl 13.00 – ca 19.30
Sted: Audonicon, Grønnedalsvej 14, 8660 Skanderborg
Pris: gratis for medlemmer af foreningen, 100 kr for ikke-medlemmer (inkl fortæring)
Tilmelding: tilmelding@nuks.dk
Betaling: på foreningens konto: 6112-9042789666
Som optakt til mødet har vi lavet en kort introduktion til den hermetiske lære og dens mulige inspiration for en nutidig kristen spiritualitet, som kan læses her: Læs DEN HERMETISKE TRADITION SOM TEMA FOR ÅRSMØDET her.
Som yderligere optakt til det overordnede tema, som vi slår an med årsmødet, har Peter Ruge skrevet en klumme, der mere bredt omhandler den esoteriske strøm i Vesteuropa, som hermetismen jo er en del af. Den kan læses her: Læs DEN ESOTERISKE STRØM I VESTEUROPA af Peter Ruge her

Vi håber at se mange af jer til årsmødet.
Mange hjertelige hilsner
Bestyrelsen
Email Marketing Powered by MailPoet