To stilhedsvandringer 7. maj og 24. september 2023
En stilhedsvandring er en vandretur gennem skoven i stilhed. Undervejs guides deltagerne ned i kroppen og
ind i ro og væren. Fra den tilstand vil vi forsøge at forbinde os energetisk med naturen og med oplevelsen af
at høre sammen med naturen i et naturligt kredsløb. Dette for at underbygge fornemmelsen af, at vi som
mennesker hører sammen og at vi er gensidigt afhængige af hinanden og af naturen.
Turen foregår i et meget roligt tempo og undervejs vil der være pauser med tid til individuel fordybelse.
Medbring en drikkedunk med vand og evt. snacks/ frugt til pauserne. Tag også gerne et siddeunderlag med.
Turen gennemføres også i regnvejr. Tag tøj på efter vejret og gerne flere lag, så det er muligt at regulere
efter vejr og temperatur.
Tur 1: vi mødes søndag den 7. maj 2023 kl 13.15 ved Skanderborg Slotskirke. Det er muligt at parkere langs
vejen foran kirken og ned mod skoven. Hvis du ikke har bil, er det muligt at blive hentet ved Skanderborg
Station. Seneste tilmelding søndag den 30.4.23
Tur 2: vi mødes ved Ørnereden, som ligger i Marselisborg skoven syd for Århus, søndag den 24. september
2023 kl 13.15 Bus 31 kører lige dertil fra Århus C. seneste tilmelding søndag den 17.9.23
Turene varer fra kl 13.15-16.00.Pris 200 kr./ tur som indbetales på 6112-9042789666 ved tilmelding. Husk at angive hvilken tur du ønsker at deltage i. Turen gennemføres ved minimum 4 deltagere.
Tilmelding på mail: tilmelding@nuks.dk
Arrangør og turleder: Mette Munk, naturbaseret psykoterapeut. mail: mettemunkmail@gmail.com