Din skygge er din styrke

Retræte i Jammerbugten 21.-26. august.

Da Jesus gik i ørkenen, mødte han fristeren – og så sig selv i øjne.
Vi alle har en skyggeside i os, som er en del af os selv. Vi vil normalt ikke se den, løber væk fra den og prøver at nægte, at vi overhovedet har den. Men jo mere vi fraspalter den, jo kraftigere bliver den. Jo hurtigere, vi løber væk fra den, jo tætter kommer den på. Vi lukker øjnene og håber på, at hvis vi ikke kan se den, så er den der ikke. Men det virker ikke! Og et eller andet sted ved vi det. Vi er angst og bange for vore skyggesider. Vi kender dem ikke, og derfor tror vi, at de er noget helt forfærdeligt, at de vil ødelægge os, at de vil skade os, og at de er pinlige. For vi regner dem for vores ‘forkertheder’.
Men hvad nu, hvis det, som vi tror, ikke er sandt? Hvad nu, hvis mine ‘forkertheder’ i virkeligheden er mine dyrebareste gaver? Kan det tænkes? Hvad vil der ske, hvis vi holder op med at løbe væk fra det, vi ikke kan lide hos os selv? Hvad vil der ske, hvis vi i stedet for vender os om og ser dem i øjnene?
I skyggearbejdet siger man, at dragen kun ser så farlig ud, fordi den gemmer og vogter en virkelig stor skat. Det ville da være sørgeligt at løbe væk fra sin største skat og ikke finde ud af det fantastiske, der blev givet dig til livet!

Da Jesus kom ud af ørkenen, var han ikke svækket, fordi han blev konfronteret med sine skyggesider. Tværtimod: Han blev styrket og var nu klar til det, han skulle i sit liv.
På retræten skal vi ikke helt ned i ørkenen, men vi vil på en beskyttet og legende måde prøve at stoppe op og vende os om, så vi kan se vore skygger i øjne. Jeg har nu i flere år arbejdet med skyggerne og lært en del om dem, og jeg kan love jer: Der ligger en skat gemt, som er værd at blive fundet. Vi skal på retræten lære at forstå mekanismen af vores skyggepotentiale, vores almindelige måde at fortrænge og projicere samt forskellige tekniker til, hvordan vi kan åbne skattekisten og blive ikke kun klogere på os selv, men også beriget og velsignet.

Retræten foregår i store træk i stilhed, afbrudt af faser med undervisning og samtaler/åndelig vejledning.
Huset ligger på stor naturgrund ved enden af en privat vej og i rolige, naturskønne omgivelser. Der er eneværelse til alle, og prisen inkluderer kost, logi og undervisning.

Retræteledelse: Lisa Bremer, kunstner, præst og åndelig vejleder
Tid: søndag 21/8 kl. 18.00 til fredag 26/8 kl. 10.00
Sted: Øslevvej 41, 9690 Fjerritslev, se huset her: https://www.feriepartner.dk/sommerhus/jammerbugten-%C3%B8slevvej-jb591-172/
Tilmelding: tilmelding@nuks.dk
Pris: kr. 2900,- (2700,- for medlemmer) inden 1. august – efter modtaget kvittering af optagelse – på konto: 6112-9042789666. (Interesserede, som har vanskeligt ved at betale det fulde beløb kan kontakte foreningen mhp. evt. nedslag i prisen).