Den Kristne Forvandlingsvej

Kristusprocessen

Kristendommens perspektiv er menneskehedens forvandling. Bibelen begynder med en fortælling om tab af en oprindelig enhed med Gud og med naturen. Den fortsætter med at berette om, hvordan mennesker uden denne enhedsoplevelse forvilder sig i instinktliv og jegets selvoptagethed. Nye Testamente beretter om hvordan Kristus peger vejen ud til heling af menneskets splittethed. Og Kirkens tid handler, om hvordan Guds Ånd virker målrettet på at gøre menneskers bevidsthed klar, sådan at en ny helhed af natur, menneske og Gud lader sig danne. Vi er altså – i denne tid som for totusinde år siden – genstand for Guds vedholdende kærlige opmærksomhed, der søger at lyse menneskers bevidsthed op. Det er Kristusprocessen.

Forvandlingsvejen

Det vi her kalder Kristusprocessen, svarer til forestillingen om bevidsthedsevolution, som over årtusinder løfter bevidsthed ud af det dyriske perspektiv mod jeg-fokus og højere bevidsthed. Der er to forudsætninger for at denne proces kan udfolde sig. Den ene er erkendelsen af, at vi hører hjemme i en omfattende helhed af alt levende – altså langt mere omfattende end jegets horisont. Den anden er en genkendelse af den naturlige mulighed for transformation af instinkt og vanskelige følelser til større klarhed i bevidstheden. Den kristne forvandlingsvej er ikke mindst fokuseret omkring forestillingen om syndernes forladelse. I sin radikale forståelse er den en frisættelse til at være det hele menneske man er, og frit at vedgå, hvad sindet rummer. Denne vej er imidlertid kun sjældent foldet åbent ud, fordi Kirken ansvarligt og fornuftigt er veget tilbage fra at tilsige syndernes forladelse – så at sige på forhånd. Man tilsiger forladelsen af det, der er sket og er gjort galt – og med en løftet pegefinger, der formaner: og synd nu ikke mere! – hvad mennesker så straks går hjem og gør, fordi der ikke finder nogen erkendelse sted af syndens væsen og transformationsmulighed.

Frihed

Den radikale forståelse af syndernes forladelse tilsiger dem progressivt – dvs. på forhånd – og sætter derved instinkt og følelser fri af kontrol. Ikke at man er sat fri til uhæmmet at følge enhver impuls, men fri til at tillade enhver impuls i sindet, uden at dømme den forkert eller ”syndig”. For kun i frihed og accept kan den naturlige transformationsproces finde sted. Der er tale om en forvandlingsvej, som løfter de vanskelige følelsers intensitet til hjertelighed og mere klarhed i sindet. Den kristne forvandlingsvej søger at genskabe en ny Helhed for den, der mytologisk talt gik tabt i Paradiset. En helhed, hvor Ånd og instinkt – Gud og natur – er vågne og levende i menneskers erfaring af Helhed.