Musik og spiritualitet – et oplevelsesorienteret foredrag


Den 22. oktober 2025 i Århus.

 – Musik har en enestående evne til at lukke op for de dimensioner, som kan være lukket ned gennem et stressende liv, en livskrise eller et traume.
Mange mennesker er uøvede med at være i kontakt med dybere lag i bevidstheden, og det forudsætter guidning, så det er muligt at få erfaring med disse dimensioner.
Musik er som vand, der kan trænge ind, selv når der kun er en lille sprække, men nok til, at der skabes en forbindelse og kontakt til områder, som har ligget i mørke.
Musikken bliver en katalysator for at åbne op for transpersonlige oplevelser som kan være en dybere forbundethed med andre mennesker, en oplevelse af mening og dybde og en venlighed, også overfor sig selv.
Foredraget vil introducere deltagerne til en receptiv terapeutisk metode: Guided Imagery and Music GIM som anvender nøje udvalgt klassisk musik til en transformativ fordybelse.
Metoden anvendes såvel til at arbejde med psykologiske udfordringer som til at skabe adgang til spirituelle lag i bevidstheden.
Musikken stimulerer indre billededannelse, kropslige og  følelsesmæssige reaktioner.
Der gennemgåes, hvordan metoden er opstået og opbygget, hvilken musik der anvendes, og hvordan den udføres i praksis. Der vil være musikeksempler, så deltagerne får mulighed for egne oplevelser med, hvad musikken aktiverer.

Ved Ilse Kjær.
Musikterapeut og GIM terapeut
Privat praktiserende terapeut
Undervist på bla. Aalborg Universitet
Foredragsholder
Tidligere ansat ved Sct. Maria Hospice og Hospice Søholm
Meditativ praksis inspireret af Bob Moore, Jes Bertelsen m.fl.
www.ilsekjaer.dk

Tid: 22. oktober 18.30 – 21.00
Sted: Antroposofisk Kulturhus, Rosenvangs Allé 251, 8270 Højbjerg
Pris: 150 kr
Tilmelding: tilmelding@nuks.dk senest den 8. oktober. Tilmelding er bindende, og man er tilmeldt, når betaling er modtaget.
Betaling: Til foreningens konto 6112-9042789666 (Sparekassen Kronjylland)