Angst er en invitation til kærlighed

Retræte i Nordjylland 12.-17. marts 2023.

Da Maria mødte englen Gabriel, hilste han på hende: ”Frygt ikke, Maria!” (Luk 1,30).
Da Guds engel stod foran hyrderne på marken julenat, hilste han på dem: ”Frygt ikke!” (Luk 2,10).
Da Jesus gik rundt og underviste, sagde han: ”Frygt ikke, du lille hjord!” (Luk 12,32).
Da kvinderne påskemorgen kom til graven, hilser en engel på dem: ”Frygt ikke!” (Mt 28,5).

Igen og igen læser vi i biblen, at vi ikke skal nære frygte. Det må være noget væsentligt, når det siges så tit og i så centrale tekster. Men hvad stiller vi op med det? Også som barn, når vi var bange for alle mulige synlige eller usynlige ting, hørte vi vore forældre sige: ”Du behøver ikke være bange!”

Det er ganske vist godt ment og også et vigtigt budskab, at vi ikke skal være bange, men hvad gør vi med den angst, der nu bare er i os? På trods af alle gode råd om ikke at nære frygt, er der jo alligevel angst i os – både individuel og kollektiv. Vi har ikke lært andet om denne angst, end bare at feje den ind under gulvtæppet, fortrænge den, nægte den og på den måde hobe den op, indtil den alligevel baner sig vej som panikanfald og mareridt. Er der ikke også en anden vej at håndtere sin angst på? Er der en anden mulighed for at se på fænomenet angst generelt og på sin egen angst helt konkret?

På retræten vil vi undersøge, hvad angst kan betyde. Vi vil prøve at få et andet syn på selve fænomenet og se, hvordan angst og kærlighed hænger sammen. Og vi vil igennem undervisning og meditation prøve, at komme på sporet af vores egen angst – ikke bare, hvor den kommer fra, men hvad der ligger dybere i den og hvilke gaver den kommer med.
Retræten foregår i stor træk i stilhed, afbrudt af faser med undervisning og samtaler/åndelig vejledning.
Retrætehuset ligger på stor naturgrund ved enden af en privatvej og i rolig, naturskønt omgivelse. Der er eneværelse til alle, og prisen inkluderer både kost, logi og undervisning.

Retræteledelse:    Lisa Bremer, kunstner, præst og åndelig vejleder
Tid: søndag 12/3 kl. 16.00 til fredag 17/3 kl. 14.00
Sted:  Øslevvej 41, 9690 Fjerritslev, se huset her
Tilmelding: tilmelding@nuks.dk
Pris: kr. 3500,-  (3700,- for ikke-medlemmer) inden 1. marts – efter modtaget kvittering af optagelse – på konto: 6112-9042789666.
Interesserede, som har vanskeligt ved at betale det fulde beløb kan kontakte foreningen mhp. evt. nedslag i prisen.