Klummer

Pilgrimmens integrale opgave

Igennem de seneste 20 år har pilgrimsvandring til hellige mål fået en ny opblomstring. Tidligere kristne generationer har beskrevet livet på jorden som en pilgrimstid. Denne sidste måde at bruge pilgrimsbegrebet har i moderne tid fået indflydelse på, hvordan man fx taler om religiøse rejser eller små vandringer med sin menighed. Og man kan udvide begrebet til at omfatte en tur i sommerens løb til stranden, en meditativ vandring i skoven eller deltagelse i en retræte. Begge opfattelser af pilgrimsbegrebet har det til fælles, at det giver gode muligheder for at få krop og ånd, energi og sansning, til at samvirke.

Der er gennem de seneste år givet mange bud på, hvordan man tilrettelægger en pilgrimsvandring. Jeg vil snarere prøve at beskrive udfordringen, ved at være pilgrim i moderne tid. For uanset om vi betragter os som pilgrimme, spirituelt søgende eller ivrige kristne, har vi en dybere længsel, som står i et vanskeligt forhold til vor kultur. Lad mig beskrive dette forhold set med pilgrimmens øjne: Læs mere her

 

Labyrint og Livsvej

”Dejlig er jorden! Prægtig er Guds Himmel! Skøn er sjælens pilgrimsgang!
Gennem de favre riger på jorden går vi til Paradis med sang.”
Sådan digtede Ingemann for 170 år siden. Og sådan synger vi stadig i juletiden og til begravelser. Ja, salmen er ofte et ønske ved begravelser. Den ser jo på livet under et bestemt perspektiv. Den fortæller nemlig om livet som en pilgrimsgang. Sjælen vandrer her på jorden gennem de favre riger vel vidende om, hvor prægtig Guds Himmel er (hvor sjælen kommer fra, og som den derfor har kendskab til den), og at paradiset venter på én, når pilgrimsvandringen på jorden er slut. Livet er en vej, som mennesket skal vandre så længe det lever på jorden.

Betragtning af livet som en vej er ikke noget nyt, ikke noget Ingemann har fundet på. I næsten samtlige mytologier verden rundt og igennem alle tider findes forestillingen om menneskets liv som en vej. Men hvordan ser sådan en livsvej ud? Er den bare en overskuelig linje, der går ligeud fra fødslen tid døden? Eller er vejen slynget, bøjet, og helt uoverskuelig? Går den op ad bakken eller ned af bakken? Ligner den en motorvej eller en gemt sti? Er der kun én vej eller er der også sidespor, måske omveje og måske også blindveje? Læs mere her

                                             Hjertets Dannelse

I salmebogens nr. 84 er der et vers:

Jeg hjertets dør vil åbne dig
o Jesus, drag dog ind til mig!
Ja, ved din nåde lad det ske,
at jeg din kærlighed må se!

I Den Danske Salmebog omtales hjertet i omkring 350 salmer. I 22 salmer indgår hjertet i titlen. Hjertets betydning er således en vigtig del af folkekirkens salmeskat.  Læs mere her

Menneskebillede og spiritualitet

Peter Ruge

Hvis det nu var sådan, at vi kunne mærke, at vi er forbundet med Kristus – det vil sige helt sikkert registrere, at det er sådan hér det føles, når denne levende bevidsthed gør noget ved os – ville vi så ikke med stor respekt værne om den erfaring og kalde den dyrebar?

Selvsagt forudsætter det, at Kristus har betydning i ens liv. Men hvis man nu har den tro, at Gud – Enheden – virker igennem hans levende bevidsthed, så vil man vel også tage det meget seriøst, når man kan mærke sådan en impuls og kunne sige: ”Der er reelt og udramatisk et sted i mit liv, hvor Gud giver sig til kende, så jeg umiddelbart kan erfare det.”

Det kunne dreje sig om kærlighedsfølelsen. Vi er ganske vist vant til at tænke på kærligheden som en følelse, der tilhører mit jeg. Men lad os nu antage, at kærlighed opstår som følge af en impuls, der kommer til os udefra – altså fra en kilde udenfor jeg-bevidstheden. Vi kan kalde kilden for ”Ånd”, for ”Kristus” eller mere alment ”højere bevidsthed”.    Læs mere her

”At vide på visdomsvis”

Om Cynthia Bourgeault’s opfattelse af visdom v. Elisabeth Staal Jensen

EN NY AKSETID

“Visdom kan ikke tilgås
med sindet alene; Det
kræver en transformation
af hele ens eksistens.”

Måske befinder vi os midt i en ny aksetid. En tid, hvor væsentlige forandringer i menneskehedens samlede bevidsthed finder sted. Ved den første aksetid, som begyndte for godt 3000 år siden, tog jegdannelsen form og blev udbredt til mange mennesker. Før jeg-bevidstheden blev almengjort, levede man snarere i fornemmelse af kollektiv identitet, som var knyttet til slægt, stamme og landområde. I dette nye store skifte, som måske er undervejs, vil en forståelse af kollektiv identitet igen få betydning, men denne gang på et globalt niveau. En afgørende del af processen er at forstå, at vi kun har én jord, og at vi kun er én menneskehed.

“Visdom er en måde at
være tilstede på. Faktisk
visdom lever man i sin ek-
sistens og ikke igennem
sine læresætninger.”
Læs mere her

Om nutidig kristen spiritualitet og Teilhard de Chardins fremtidsvisioner

Retrætekursus i Skotland juni 2017
rejsebrev af Elisabeth Staal Jensen

Holy Island

Holy Island er en lille ø ved den skotske sydvestkyst. Man sejler fra Ardrossan på fastlandet til Brodick på øen Arran, det tager knap en time med en gammel, slidt bilfærge. Derefter med bus nogle få km til en lille flække, Lamlash, hvorfra man sejler i en åben båd med plads til 10-12 personer. Turen over Lamlash Bay til Holy Isle tager ca 10 minutter – når altså vind og tidevand tillader det, hvilket det med nød og næppe gjorde, da vi ankom. Da vi skulle hjem, måtte vi vente på, at tidevandet vendte tilbage og kom derfor med en senere færge fra Brodick, end de fleste havde planlagt. Det gav for nogle et problem med at bevare den sindsro, der ellers havde hersket på retræten.

 

 

Holy Isle har en lang spirituel historie. I det 6. århundrede boede en eremitmunk, St. Molaise, i en klippehule på øen. Der skal også have været et kristent kloster omkring det 13. århundrede. I 1990 var øen ejet af et katolsk ægtepar ved navn Morris. I en drøm kom jomfru Maria til Kay Morris og pålagde hende at sælge Holy Isle til Lama Yeshe Rinpoche til brug for fred og meditation. Hun henvendte sig til ham, men salgssummen var alt for høj. Alligevel besøgte Lama Yeshe øen, og han blev meget begejstret. Han kunne straks se, at der her ville være mulighed for at lave et sted, hvor mennesker og alt levende kunne leve i harmoni, og som kunne støtte udviklingen af forståelse og tillid mellem mennesker. Massiv fundraising og tusindvis af donationer fra mennesker over hele verden muliggjorde, at Rokpa Trust købte øen knap halvandet år efter Lama Yeshes første besøg.

Selve retrætecenteret stod færdigbygget i 2003. Smukt, bæredygtigt og miljøvenligt byggeri hele vejen igennem. Rundt om centeret en stor, biodynamisk dyrket have, som bl.a. leverer råvarer til stedets vegetariske køkken.

Centerets formål er at fremme verdensfred og sundhed, at skabe rammerne for, at mennesker fra alle nationaliteter og alle religioner kan mødes i en atmosfære af fred, harmoni og gensidig respekt. Derfor kan alle, der kan tilslutte sig disse formål, leje sig ind og holde kurser der.

Ud over driften af retrætecenteret og en lille biks, henvendt til dagsturister og centerets kursister med information om øen og salg af tibetansk buddhistisk kram, foregår der en masse naturpleje. Hele østkysten af øen er naturreservat, og i tidens løb er der blevet plantet 35.000 træer – fortrinsvis oprindelige skotske træarter. Bregner og rhododendron holdes i ave, og får, geder og heste går frit omkring.

Øen er en oase af fred og æterisk energi, som i kombination med den atmosfære af hjertelighed og hjælpsomhed, der hersker blandt øens frivillige personale, giver en oplevelse af, at det bestemt ikke er uden grund, at øens navn er Holy Island.
Læs mere her

Hjertets skæbne i det moderne Europa

Af Peter Ruge

Helligdom eller pumpe
Da den engelske læge William Harvey i 1628 offentliggjorde sin opdagelse af, at hjertet er en pumpe for blodets cirkulation, lagde han grunden til en revolution af menneskets selvforståelse i Europa.

Menneskets midte
Indtil William Harveys opdagelse var man generelt enige om, at menneskets identitet var forankret i hjertet. Det var menneskets vigtigste organ, og her opstod tanker, følelser og gode indfald. Hér var menneskets samvittighed lejret – og hér havde forholdet til Gud sin forankring. Den avancerede mystik og den folkelige fromhed var uden videre enige om den tro, at Gud bor i menneskets hjerte. Luther f.eks. taler blot sin samtids sprog, når han erklærer ”Kristus er altid ved vor side og inden i os. Han kan komme så nær, at han alene er i vore hjerter”. For os kan det lyde noget naivt og enfoldigt. Men Luther taler ud fra en lang fromhedstradition, hvor hjertet er centrum og menneskets midte. Herfra udgår impulsen til de gode handlinger. Ikke fordi jeg af mig sig selv skaber goder intentioner og tanken, men kun fordi mit hjerte er beboet:

”Kristus og troen må forenes. Og vi må være i Himlen og Kristus i hjertet. Han lever og handler i os. Han lever og handler ikke teoretiske (”spekulative”: som en forestilling), men virkeligt, nærværende og uhyre virksomt. ”(WA 40 I 546)
Læs mere her

Peter Ruge

Bølgen er havet    Om Willigis Jäger

– af Inger Jakobsen

Jeg har besøgt Benediktushof flere gange. Det, der fascinerer mig, er, at buddhisme og kristendom der er integreret i en spirituel praksis. Centeret er et gammelt klosterkompleks, der ligger smukt ca. 30 km vest for Würzburg. Her har jeg fundet enkelhed og ro, og en skønhed i bygninger, have og måltider, som inspirerer mig meget. På Benediktushof møder man en meget bred vifte af kurser og retræter, som spænder fra zenpraksis til kristen kontemplation og fra yoga til kropsbøn.

Willigis Jägers livsforløb har været spændende. Han er født i 1925, startede som ung som munk i klosteret Münsterschwarzach (ca. 30 km øst for Würzburg) og blev præst. Omkring 1970 blev han sendt ud til Japan, hvor klosteret havde en mission. I mødet med den japanske zenbuddhisme udviklede der sig en spændende dialog hos ham, der handlede om at søge fællestræk i zen og kristendommen. Han blev efter mange års træning zen-mester med autoritet til at undervise i zen i Vesten.

Gudsbegrebet
Det mest spændende hos Willigis Jäger, er hans opfattelse af Gud, og hans nyfortolkning af de kristne dogmer. Hans tilgang er mystikken, og derfor er Gud for ham hverken en person eller en genstand, men både liv, kærlighed og evolution. Gud er enheden i alt, hvad der er til. Fælles for alle er den levende kraft, som kan kaldes Gud, eller liv, eller kærlighed, eller enhed bag ved alt, hvad der bliver til. Gud er i det levende og i mennesket. Jäger formulerer det radikalt, når han siger: ”Gud vil ikke tilbedes. Gud vil leves.” Denne enhed kan opleves spontant- eller efter lang træning. Der er en elementær erfaring af forbundethed, som står åben for os alle. Men der er også efter mange års træning en mulig erfaring af identitet med Gud. Det er en gennemgribende erfaring at opleve enhedsplanet, og mennesker, der har gjort det, forstår, at Gud er i os og i alle; dualismen forsvinder, moralske forskrifter mister deres magt, fordi man indefra ved, hvad der er rigtigt. Med en sådan erfaring vokser glæden og tolerancen og ”Livet får mere plads i sjælen”, som Willigis Jäger siger.
Læs mere her