På denne side finder du forskellige skriftlige udgivelser og tekster fra foreningen og dens  medlemmer –

Kropsbøn.

Foreningen udgav i forbindelse med årsmødet i november 2021 en lille bog om den kropsbøn, som vi igennem en årrække har gjort erfaringer med bl.a. ved gruppemøder og på retræter.
Her gengives Peter Ruges forord til bogen. Efterfølgende er der links til to sider fra bogen, der med illustratitioner viser en oversigt over bønnens forskellige positioner. Den lille bog kan erhverves for 50 kr (plus 49 kr i forsendelse) ved bestilling på mailadressen: tilmelding@nuks.dk
Forord.
Denne lille bog præsenterer en række arketypiske bønsstillinger. De er sat sammen i et forløb for at væve holdningen af bøn sammen med kroppens opmærksomhed.  Erfaringen er, at en given kropsstilling kalder en indre holdning frem, hvor bøn forbinder sig med følelser og med vågen opmærksomhed.
I den vestlige kultur er splittet mellem krop og bevidsthed dybt forankret. Derfor må vi øve fra grunden, at bevidsthed, følelser og spiritualitet sammen med kroppens bevægelser kan blive til en ny erfaring af at være et hele – et helt menneske. I andre kulturer er denne helhedserfaring en selvfølge. Derfor er bønsstillingerne samlet med inspiration fra hele kloden og tænkt universelt gyldige.
I foreningen Nutidig Kristen Spiritualitet har vi gennem en årrække brugt denne krospbønspraksis. Vi har søgt at passe den sammen med vores erfaringer af, hvordan kristendom i nutiden nødvendigvis må forankre sig i et helhedsperspektiv på mennesket.
Vi trækker meget konkret på et arbejde, som er gjort af den tyske underviser i sakral dans Beatrice Grimm. På opfordring af Willigis Jäger, som var både benediktinermunk og zenmester, har hun skabt denne kropsbønspraksis for at bøde på den vestlige kristendoms savn af en spirituel kropspraksis.(”Der Himmel in dir”, Kösel Verlag 2007).
Vi har taget bønsstillingerne til os samt en rækkefølge, der ikke er lagt dogmatisk fast, mens ordene, der fortolker, er nye –  ligesom Mirijam Bremer  har skabt et sæt helt nye tegninger

Kropsbønnens praksis
I hæftets første del er den enkelte bønsstilling ledsaget af en tekst til fordybelse. Ordene er frugt af en konkret fælles praksis over flere år, De er her tænkt som igangsættende inspiration, der påminder om stillingernes og bevægelsernes karakter af bøn.
Vi forestiller os, at man med støtte i ordene kan gøre sig fortrolig med hver enkelt stilling. Efterhånden kan man danne en egen fortolkning udsprunget af de følelser og spirituelle erfaringer, som stillingen kalder frem.
Man lytter mod kroppen, husker holdningen af bøn, tager imod de følelser, der vågner i sindet, tillader dem at bevæge sig frit – lader tankerne være, og holder det nærværende øjeblik åbent.
Man kan enten hvile undersøgende i den enkelte stilling, eller man kan vægte bevægelsen imellem dem. Det er også muligt, at man gør bevægelserne langsomt. Og man kan udføre dem hurtigere i et flow.
I hæftets sidste del er der givet nogle forslag til en kropsbønspraksis uden ord, sådan at bønnen får en mere tydelig kontemplativ karakter.
Brugt regelmæssigt og over tid bliver kropsbønnen anker for en ny selvforståelse. Hver stilling åbner mod en arketypisk og tidløs nuance af, hvordan det er at vide sig forbundet med Gud. Erfaringerne lejrer sig i kroppen og fordyber en indre kontakt. Åndedrættet ved af nærværet, og kroppens helhed begynder at vide, hvordan det er at huske Gud: en hengiven åbenhed – forankret i brystrummet – at være i sin midte – og at være hel.
Kropsbønnen lader sig enkelt dele i to flow, som kan gøres hver for sig : stillingerne 0-11 og 12-19.

Her er to links til kropsbønnens positioner
Bønnens første positioner
Bønnens sidste positioner

William Blakes illustrationer til Jobs Bog læst og betragtet med C.G Jungs forståelse af individuation – menneskets selverkendelsesproces – som horisont.

Af cand.mag. Lisbeth Pedersen

Jobs Bog er af mange blevet anset for at være det vanskeligste skrift i Det Gamle Testamente og har gennem tiderne kaldt på forskellige tolkninger – såvel teologiske, kunstneriske som videnskabelige tolkninger. Særligt fascinerende og interessant bliver det, når forskellige tolkninger taler sammen og supplerer hinanden, som det er tilfældet med den britiske kunstner William Blakes illustrationer til Jobs Bog og den schweiziske psykiater Carl Gustav Jungs dybdepsykologiske tolkning af Job. Blake og Jung leverer tilsammen en tolkning, der er særdeles relevant for det moderne menneske. Det er denne tolkning, som jeg vil forsøge at udfolde i artiklen her.

Læs hele artiklen Blake, Job og Jung

Pilgrimmens integrale opgave

af Bent Jul. (Juni 2019)

Igennem de seneste 20 år har pilgrimsvandring til hellige mål fået en ny opblomstring. Tidligere kristne generationer har beskrevet livet på jorden som en pilgrimstid. Denne sidste måde at bruge pilgrimsbegrebet har i moderne tid fået indflydelse på, hvordan man fx taler om religiøse rejser eller små vandringer med sin menighed. Og man kan udvide begrebet til at omfatte en tur i sommerens løb til stranden, en meditativ vandring i skoven eller deltagelse i en retræte. Begge opfattelser af pilgrimsbegrebet har det til fælles, at det giver gode muligheder for at få krop og ånd, energi og sansning, til at samvirke.
Der er gennem de seneste år givet mange bud på, hvordan man tilrettelægger en pilgrimsvandring. Jeg vil snarere prøve at beskrive udfordringen, ved at være pilgrim i moderne tid. For uanset om vi betragter os som pilgrimme, spirituelt søgende eller ivrige kristne, har vi en dybere længsel, som står i et vanskeligt forhold til vor kultur. Lad mig beskrive dette forhold set med pilgrimmens øjne: Læs mere her

Labyrint og Livsvej

af Lisa Bremer. (2018)

”Dejlig er jorden! Prægtig er Guds Himmel! Skøn er sjælens pilgrimsgang!
Gennem de favre riger på jorden går vi til Paradis med sang.”
Sådan digtede Ingemann for 170 år siden. Og sådan synger vi stadig i juletiden og til begravelser. Ja, salmen er ofte et ønske ved begravelser. Den ser jo på livet under et bestemt perspektiv. Den fortæller nemlig om livet som en pilgrimsgang. Sjælen vandrer her på jorden gennem de favre riger vel vidende om, hvor prægtig Guds Himmel er (hvor sjælen kommer fra, og som den derfor har kendskab til den), og at paradiset venter på én, når pilgrimsvandringen på jorden er slut. Livet er en vej, som mennesket skal vandre så længe det lever på jorden.

Betragtning af livet som en vej er ikke noget nyt, ikke noget Ingemann har fundet på. I næsten samtlige mytologier verden rundt og igennem alle tider findes forestillingen om menneskets liv som en vej. Men hvordan ser sådan en livsvej ud? Er den bare en overskuelig linje, der går ligeud fra fødslen tid døden? Eller er vejen slynget, bøjet, og helt uoverskuelig? Går den op ad bakken eller ned af bakken? Ligner den en motorvej eller en gemt sti? Er der kun én vej eller er der også sidespor, måske omveje og måske også blindveje? Læs mere her

Hjertets Dannelse

af Bent Jul

I salmebogens nr. 84 er der et vers:
Jeg hjertets dør vil åbne dig
o Jesus, drag dog ind til mig!
Ja, ved din nåde lad det ske,
at jeg din kærlighed må se!

I Den Danske Salmebog omtales hjertet i omkring 350 salmer. I 22 salmer indgår hjertet i titlen. Hjertets betydning er således en vigtig del af folkekirkens salmeskat.  Læs mere her

At vide på visdomsvis – Om Cynthia Bourgeault’s opfattelse af visdom

af Elisabeth Staal Jensen

EN NY AKSETID
“Visdom kan ikke tilgås
med sindet alene; Det
kræver en transformation
af hele ens eksistens.”

Måske befinder vi os midt i en ny aksetid. En tid, hvor væsentlige forandringer i menneskehedens samlede bevidsthed finder sted. Ved den første aksetid, som begyndte for godt 3000 år siden, tog jegdannelsen form og blev udbredt til mange mennesker. Før jeg-bevidstheden blev almengjort, levede man snarere i fornemmelse af kollektiv identitet, som var knyttet til slægt, stamme og landområde. I dette nye store skifte, som måske er undervejs, vil en forståelse af kollektiv identitet igen få betydning, men denne gang på et globalt niveau. En afgørende del af processen er at forstå, at vi kun har én jord, og at vi kun er én menneskehed.
“Visdom er en måde at
være tilstede på. Faktisk
visdom lever man i sin ek-
sistens og ikke igennem
sine læresætninger.”
Læs mere her

Om nutidig kristen spiritualitet og Teilhard de Chardins fremtidsvisioner

Retrætekursus i Skotland juni 2017
rejsebrev af Elisabeth Staal Jensen

Holy Island

Holy Island er en lille ø ved den skotske sydvestkyst. Man sejler fra Ardrossan på fastlandet til Brodick på øen Arran, det tager knap en time med en gammel, slidt bilfærge. Derefter med bus nogle få km til en lille flække, Lamlash, hvorfra man sejler i en åben båd med plads til 10-12 personer. Turen over Lamlash Bay til Holy Isle tager ca 10 minutter – når altså vind og tidevand tillader det, hvilket det med nød og næppe gjorde, da vi ankom. Da vi skulle hjem, måtte vi vente på, at tidevandet vendte tilbage og kom derfor med en senere færge fra Brodick, end de fleste havde planlagt. Det gav for nogle et problem med at bevare den sindsro, der ellers havde hersket på retræten.

Holy Isle har en lang spirituel historie. I det 6. århundrede boede en eremitmunk, St. Molaise, i en klippehule på øen. Der skal også have været et kristent kloster omkring det 13. århundrede. I 1990 var øen ejet af et katolsk ægtepar ved navn Morris. I en drøm kom jomfru Maria til Kay Morris og pålagde hende at sælge Holy Isle til Lama Yeshe Rinpoche til brug for fred og meditation. Hun henvendte sig til ham, men salgssummen var alt for høj. Alligevel besøgte Lama Yeshe øen, og han blev meget begejstret. Han kunne straks se, at der her ville være mulighed for at lave et sted, hvor mennesker og alt levende kunne leve i harmoni, og som kunne støtte udviklingen af forståelse og tillid mellem mennesker. Massiv fundraising og tusindvis af donationer fra mennesker over hele verden muliggjorde, at Rokpa Trust købte øen knap halvandet år efter Lama Yeshes første besøg.
Selve retrætecenteret stod færdigbygget i 2003. Smukt, bæredygtigt og miljøvenligt byggeri hele vejen igennem. Rundt om centeret en stor, biodynamisk dyrket have, som bl.a. leverer råvarer til stedets vegetariske køkken.
Centerets formål er at fremme verdensfred og sundhed, at skabe rammerne for, at mennesker fra alle nationaliteter og alle religioner kan mødes i en atmosfære af fred, harmoni og gensidig respekt. Derfor kan alle, der kan tilslutte sig disse formål, leje sig ind og holde kurser der.
Ud over driften af retrætecenteret og en lille biks, henvendt til dagsturister og centerets kursister med information om øen og salg af tibetansk buddhistisk kram, foregår der en masse naturpleje. Hele østkysten af øen er naturreservat, og i tidens løb er der blevet plantet 35.000 træer – fortrinsvis oprindelige skotske træarter. Bregner og rhododendron holdes i ave, og får, geder og heste går frit omkring.
Øen er en oase af fred og æterisk energi, som i kombination med den atmosfære af hjertelighed og hjælpsomhed, der hersker blandt øens frivillige personale, giver en oplevelse af, at det bestemt ikke er uden grund, at øens navn er Holy Island.
Læs mere her

Bølgen er havet – Om Willigis Jäger

af Inger Jacobsen

gammelt klosterkompleks, der ligger smukt ca. 30 km vest for Würzburg. Her har jeg fundet enkelhed og ro, og en skønhed i bygninger, have og måltider, som inspirerer mig meget. På Benediktushof møder man en meget bred vifte af kurser og retræter, som spænder fra zenpraksis til kristen kontemplation og fra yoga til kropsbøn.

Willigis Jägers livsforløb har været spændende. Han er født i 1925, startede som ung som munk i klosteret Münsterschwarzach (ca. 30 km øst for Würzburg) og blev præst. Omkring 1970 blev han sendt ud til Japan, hvor klosteret havde en mission. I mødet med den japanske zenbuddhisme udviklede der sig en spændende dialog hos ham, der handlede om at søge fællestræk i zen og kristendommen. Han blev efter mange års træning zen-mester med autoritet til at undervise i zen i Vesten.

Gudsbegrebet
Det mest spændende hos Willigis Jäger, er hans opfattelse af Gud, og hans nyfortolkning af de kristne dogmer. Hans tilgang er mystikken, og derfor er Gud for ham hverken en person eller en genstand, men både liv, kærlighed og evolution. Gud er enheden i alt, hvad der er til. Fælles for alle er den levende kraft, som kan kaldes Gud, eller liv, eller kærlighed, eller enhed bag ved alt, hvad der bliver til. Gud er i det levende og i mennesket. Jäger formulerer det radikalt, når han siger: ”Gud vil ikke tilbedes. Gud vil leves.” Denne enhed kan opleves spontant- eller efter lang træning. Der er en elementær erfaring af forbundethed, som står åben for os alle. Men der er også efter mange års træning en mulig erfaring af identitet med Gud. Det er en gennemgribende erfaring at opleve enhedsplanet, og mennesker, der har gjort det, forstår, at Gud er i os og i alle; dualismen forsvinder, moralske forskrifter mister deres magt, fordi man indefra ved, hvad der er rigtigt. Med en sådan erfaring vokser glæden og tolerancen og ”Livet får mere plads i sjælen”, som Willigis Jäger siger.

Læs mere her