Nuets himmel – retrætedage på Als

Stilhedsretræte 4. - 10. juni på Nygård

Stilhedens perspektiv er vidde – himmelens vidde og sindets vidde. Paradoksalt er denne uendelighed fortættet i ét punkt – i et nu – som en dør til evigheden. Stilhedens vej som bøn eller meditation er en stadig afspænding af bevidsthedens indhold. Et afkald på de tanker og formdannelser som holder opmærksomheden bundet til fortid og fremtid – og et fald ind mod nuets dør – i en bøn om at den må åbne til bevidsthedens vidde – til Gud.

Vi vil på denne retræte med centrerende bøns åbenheden og med den blødhed, der opstår af hjertets opmærksomhed, øve nuet og søge at holde åbent mod sindets stilhed og vidde.

Naturen omkring Nygård – haven, skoven og havet - giver optimale vilkår for at falde til ro og kunne give slip ind i den åbenhed, der kalder det hellige nær.

Det hellige er Det Hele – Guds nærvær i alt det der er til – Gud som Ånd i himmelens vidde og Gud som kristusimpulsen fra hjertets dybde.

Nygård ligger på Als – frit og smukt i Nørreskoven med udsigt over Lillebælt.

***

Retræteledelse: Peter Ruge er sognepræst og retræteleder, og har træning i ”centrerende bøn” fra flere ophold i USA.

Sted: ”Nygård” på Als. Nørreskovvej 41. www.nygaard-als.dk/

Tid: Mandag 4. juni kl. 12.30 til søndag 10. juni kl. 14

Overnatning på eneværelse.

Max 10 deltagere

Pris: 3400 kr. - studerende 2500 kr. - medlemmer 3300 kr.

Betaling: senest 1. maj - efter modtaget kvitering på optagelse - på konto 6112-9042789666.

Tilmelding: inden 1. maj til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

SiteLock