EmailUdskrivExport ICS

"Jeg hjertets dør vil åbne dig"

Arrangementoplysninger

Arrangement:
"Jeg hjertets dør vil åbne dig"
Dato:
23 November 2019, 10:00 - 24 November 2019, 12:30
Hvor:
Skjoldborg præstegård - Thisted
Kategori:
Kursusdag

Beskrivelse

Retrætedage i Skjoldborg præstegård

(Østergårdsvej 3, 7700 Thisted)

og Sjørring kirke 23.- 24. november

 

Jeg hjertets dør vil åbne dig,

o Jesus, drag dog ind til mig!

Ja, ved din nåde lad det ske,

at jeg din kærlighed må se.”

Sådan synger vi i salmen ”Gør døren høj, gør porten vid!” (DDS 84) i adventstiden. Men hvordan gør man? Hvordan stiller man sig, for at åbne sit hjertes dør? Og hvad betyder det overhovedet, at hjertet skulle have en dør? Hjertet er dog ikke som et hus med dør og vinduer – eller er det?

 

På retrætedagen den 23. november vil vi gå på opdagelse af det, hvad hjertet er – ud over at det er en muskel, der pumper blod. Udsagn som ”Det går mig til hjertet” eller ”Jeg elsker dig af hele mit hjerte” henviser til, at hjertet har også en anden betydning og kan meget mere end at sørge for regelmæssig blodcirkulation i kroppen. Vi vil prøve at skabe kontakt til vores hjerterum, udforske det og berede hjertet, så det vil åbne sig for det, der skal ske i adventstiden: Kristus kommer og tager bolig i vore hjerter: ”Jeg hjertets dør vil åbne dig...”

 

Retrætedagen vil være præget af bøn og meditation, bibeltekst, enkelte øvelser, undervisning, fællesskab og selvfølgeligt en vis periode af individuel stilhed. Har man ikke prøvet før at være på retræte, er en enkel retrætedag en god mulighed for at lære gaven af stilhed at kende. Der kræves ingen forudsætning eller erfaring for at deltage i retrætedagen.

 

Dagen begynder lørdag den 23. november kl. 10.00 i præstegården i Skjoldborg med en kop the/kaffe. Undervejs holder vi en frokostpause, hvor vi spiser vores medbragte mad. Jeg forestiller mig, at vi hver især har noget med, som kan lægges på fælles bord (salat, brød. ost, kogte æg, frikadeller eller hvad man nu har lyst til at bidrage med). Det plejer at blive et fantastisk enkelt buffet. Kaffe, the og frugt står frem. Vi slutter dagen ved ca. kl. 17.00 og tager hjem.

 

Søndag morgen den 24. november mødes vi i Sjørring sognehus kl. 9.00 til meditativ bibellæsning (lectio divina) og bøn. På den måde forbereder vi os til gudstjenesten, som vi fejrer kl. 10.30 i Sjørring kirke. Efter gudstjenesten afslutter vi forløbet i sognehuset igen og er færdig senest kl. 12.30.

 

Hvis du nu er blevet nysgerrig og har lyst til at være med, så er du hjertelig velkommen til at tilmelde dig hos Lisa (mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., sms: 93 95 30 09). Også hvis du har spørgsmål, skriv eller ring gerne! Det er gratis at deltage i retrætedagen. Deltagerantallet er begrænset og der gælder først-til-mølle-princippet.

 

Retrætedagen bliver ledt af sognepræst Lisa Bremer og er arrangeret i samarbejde med menighedsrådet for Sjørring-Skjoldborg pastorat (www.stsk-kirker.dk) og foreningen Nutidig Kristen Spiritualitet (www.nutidig-kristen-spiritualitet.dk).

 


Sted

Location:
Skjoldborg præstegård - Hjemmeside
Gade:
Østergårdsvej 3
Postnummer:
7700
By:
Thisted
Land:
Denmark