Retræte og undervisning i centrende bøn med Maureen fra New York

Torsdag d. 13. september til søndag d. 16. september i Sorø

Organiseret af Dorte Elmbæk Nielsen

Denne retræte er for dig, som har kendskab og erfaring med meditation eller bevidsthedstræning eller som har en bønspraksis – og som ønsker at åbne sig og synke dybere ind i kærligheden. Maureen Hanley fra New York afholder retræten. Hun har praktiseret centrerende bøn i 30 år. Hun er uddannet indenfor Contemplative Outreach i USA og har afsluttet “Contemplative Living Class” og det 2-årige “Wisdom School” kursus af Cynthia Bourgeault.

Maureen Hanley har siden 2004 været lærer i Centering Prayer. Hun har desuden deltaget i adskillige retræter med Thomas Keating.

Bønsformen har sit udspring i en gammel meditative kristen tradition, som er inkluderende og kærlig. Praksis bliver kombineret med undervisning i centrerende bøn og moduler fra Cynthia Bourgeault’s Visdom School.

Retræten inkluderer mennesker, der orienterer sig i bevidsthedens sprog og/eller i det kristne kontemplative sprog. Retræten bliver afholdt i et hyggeligt kursus center ved Sorø sø med plads til 20 deltagere. Det bliver intensive 4 dage, der foregår i stilhed blandt deltagerne med mulighed for refleksion i undervisningen. Der vil være mulighed for at tale om og få vejledning i det, som kommer frem i det fælles rum med Maureen.

  • Retræten begynder torsdag d. 13. september kl.10.
  • Afslutning søndag d. 16. september kl.16.
  • Kursus center ved Sorø sø.
  • Pris 4.800 kr. (mobil pay 28353081) inklusiv retræten, undervisning, mad og overnatning.
  • Retræten foregår på engelsk.
  • Tilmelding her
  • Læs merehttps://stillevandringer.dk/

Anbefaling:

Jeg deltog i et tilsvarende retræte i 2017 med Maureen Hanley organiseret af Dorte Elmbæk Nielsen. Det blev et meget intens retræte i en meget fin atmosfære og tillige meget hyggelig. Det mest overraskende var selve mødet med Maureen. Sjældent møder man et menneske, der har holdt sig til én vej, Centering Prayer, gennem mange mange år. Nærværet var stort, stemningen munter og undervisningen præget af hendes evne til hurtigt at fornemme kursisternes problemstillinger og at formidle en relevant samtale.

Bent Jul, Næstformand i Nutidig Kristen Spiritualitet

SiteLock