Om Cynthia Bourgeault’s opfattelse af visdom v. Elisabeth Staal Jensen

EN NY AKSETID

"Visdom kan ikke tilgås
med sindet alene; Det
kræver en transformation
af hele ens eksistens.”

Måske befinder vi os midt i en ny aksetid. En tid, hvor væsentlige forandringer i menneskehedens samlede bevidsthed finder sted. Ved den første aksetid, som begyndte for godt 3000 år siden, tog jegdannelsen form og blev udbredt til mange mennesker. Før jeg-bevidstheden blev almengjort, levede man snarere i fornemmelse af kollektiv identitet, som var knyttet til slægt, stamme og landområde. I dette nye store skifte, som måske er undervejs, vil en forståelse af kollektiv identitet igen få betydning, men denne gang på et globalt niveau. En afgørende del af processen er at forstå, at vi kun har én jord, og at vi kun er én menneskehed. 

Peter Ruge

Hvis det nu var sådan, at vi kunne mærke, at vi er forbundet med Kristus – det vil sige helt sikkert registrere, at det er sådan hér det føles, når denne levende bevidsthed gør noget ved os – ville vi så ikke med stor respekt værne om den erfaring og kalde den dyrebar?

Selvsagt forudsætter det, at Kristus har betydning i ens liv. Men hvis man nu har den tro, at Gud – Enheden – virker igennem hans levende bevidsthed, så vil man vel også tage det meget seriøst, når man kan mærke sådan en impuls og kunne sige: ”Der er reelt og udramatisk et sted i mit liv, hvor Gud giver sig til kende, så jeg umiddelbart kan erfare det.”

Det kunne dreje sig om kærlighedsfølelsen. Vi er ganske vist vant til at tænke på kærligheden som en følelse, der tilhører mit jeg. Men lad os nu antage, at kærlighed opstår som følge af en impuls, der kommer til os udefra – altså fra en kilde udenfor jeg-bevidstheden. Vi kan kalde kilden for ”Ånd”, for ”Kristus” eller mere alment ”højere bevidsthed”.

 

Om nutidig kristen spiritualitet og Teilhard de Chardins fremtidsvisioner

Retrætekursus i Skotland juni 2017

rejsebrev af Elisabeth Staal Jensen

 

Holy Island

Holy Island er en lille ø ved den skotske sydvestkyst. Man sejler fra Ardrossan på fastlandet til Brodick på øen Arran, det tager knap en time med en gammel, slidt bilfærge. Derefter med bus nogle få km til en lille flække, Lamlash, hvorfra man sejler i en åben båd med plads til 10-12 personer. Turen over Lamlash Bay til Holy Isle tager ca 10 minutter - når altså vind og tidevand tillader det, hvilket det med nød og næppe gjorde, da vi ankom. Da vi skulle hjem, måtte vi vente på, at tidevandet vendte tilbage og kom derfor med en senere færge fra Brodick, end de fleste havde planlagt. Det gav for nogle et problem med at bevare den sindsro, der ellers havde hersket på retræten.

Peter Ruge

Helligdom eller pumpe

 

Hjertets skæbne i det moderne Europa

Da den engelske læge William Harvey i 1628 offentliggjorde sin opdagelse af, at hjertet er en pumpe for blodets cirkulation, lagde han grunden til en revolution af menneskets selvforståelse i Europa.

Menneskets midte

Indtil William Harveys opdagelse var man generelt enige om, at menneskets identitet var forankret i hjertet. Det var menneskets vigtigste organ, og her opstod tanker, følelser og gode indfald. Hér var menneskets samvittighed lejret – og hér havde forholdet til Gud sin forankring. Den avancerede mystik og den folkelige fromhed var uden videre enige om den tro, at Gud bor i menneskets hjerte. Luther f.eks. taler blot sin samtids sprog, når han erklærer ”Kristus er altid ved vor side og inden i os. Han kan komme så nær, at han alene er i vore hjerter”. For os kan det lyde noget naivt og enfoldigt. Men Luther taler ud fra en lang fromhedstradition, hvor hjertet er centrum og menneskets midte. Herfra udgår impulsen til de gode handlinger. Ikke fordi jeg af mig sig selv skaber goder intentioner og tanken, men kun fordi mit hjerte er beboet:

”Kristus og troen må forenes. Og vi må være i Himlen og Kristus i hjertet. Han lever og handler i os. Han lever og handler ikke teoretiske (”spekulative”: som en forestilling), men virkeligt, nærværende og uhyre virksomt. ”(WA 40 I 546)

Elisabeth Staal Jensen

“The Heart of Centering Prayer. Nondual Christianity in Theory and Practice.”

(Forlaget Shambhala december 2016)

Thomas Keating skriver om bogen: “Et mesterstykke i spirituel visdom fast forankret i den kristne mystiske tradition. En glimrende analyse af nondual kristendom i teori og i praksis og et betydningsfuldt bidrag til Centrerende Bøn-bevægelsen og til interspirituel dialog.”

Cynthia Bourgeault er en af Thomas Keatings tidlige elever. Hun underviser og holder retreats om Centrerende Bøn, først og fremmest i USA og Canada, men også af og til i Europa. Hun har skrevet en lang række bøger, hvoraf  “Centering Prayer and Inner Awakening” er den eneste, som er oversat til dansk med titlen “Det vågne Hjerte” (Forlaget Boedal). Den - sammen med Thomas Keatings “Åbent Sind åbent Hjerte” - er, hvad der findes på dansk om Centrerende Bøn.

Cynthia Bourgeault har skrevet den nye bog, fordi de ca 40 års arbejde med Centrerende Bøn har kastet nogle resultater af sig, som ikke tidligere er beskrevet. De hidtidige beskrivelser af, hvad der sker, når man praktiserer Centrerende Bøn, er ikke længere tilstrækkelige. Hun mener, at der nu er opstået en parathed til at nærme sig nondualitet.

Willigis Jäger

af Inger Jakobsen

Jeg har besøgt Benediktushof flere gange. Det, der fascinerer mig, er, at buddhisme og kristendom der er integreret i en spirituel praksis. Centeret er et gammelt klosterkompleks, der ligger smukt ca. 30 km vest for Würzburg. Her har jeg fundet enkelhed og ro, og en skønhed i bygninger, have og måltider, som inspirerer mig meget. På Benediktushof møder man en meget bred vifte af kurser og retræter, som spænder fra zenpraksis til kristen kontemplation og fra yoga til kropsbøn.

Elisabeth Staal Jensen

Ankom til Ådalen en sen fredag eftermiddag i september. Blev straks venligt modtaget af værten og mødte i øvrigt – naturligvis - kun søde og venlige mennesker.

Efter indkvartering sad nogle af os på terrassen med en kop kaffe og nød det fantastiske vejr. Vimplen hang fuldstændig lige ned. Ude bag markerne skød de små runde bakker op, en af dem bar en lille ærkedansk kirke. Det virkede bestemt ikke som det værste sted at være i denne verden.

 

flemming christensen, februar 2014

For nylig kom jeg hjem fra en intens weekend i Hamburg. Fredag aften og hele lørdagen blev tilbragt i ”Kirche der Stille” i Helenenstrasse. Det er en evangelisk-luthersk kirke, som for 5 år siden lukkede op for en lang række spirituelle aktiviteter i stedet for den klassiske søndagsgudstjeneste. Kirkerummet blev tømt for bænke og indrettet lyst og åbent med puder og meditationsskamler.

Til daglig er den åben for at mennesker kan komme og søge stilheden i kortere eller længere tid. Herudover er der i ugens løb en mængde fælles aktiviteter af meditativ karakter: sufi-dans, qigong, zen- meditation, hjertebøn og kristen meditation. Og så altså også en aktivitet som den, jeg deltog i: en weekend med ”Eintauchen in eine nicht alltägliche Musik”. Med andre ord: ortodoks kristen korsang.

Peter Ruge

”3-2-1-Skyggepraksis”

  • 3. person: anerkend skyggens virkelighed som en projektion af dig selv.
  • 2. person: opret en relation til skyggen i et medmenneskes skikkelse
  • 1. person: mød skyggen i dig selv og identificer dig med den.

Sådan lyder den amerikanske filosof og spirituelle lærer Ken Wilbers vejledning i integral skyggepraksis. Den er et element i en integral livspraksis. Det integrale perspektiv består helt generelt i at holde så mange aspekter sammen som muligt. I dette tilfælde er det integrale at møde skyggen i både 1, 2, og 3 person for at erkende - og frem for alt integrere den.

 

 

Skyggen er livskraft, som er spaltet fra helheden. Wilbers anliggende er i nutiden at bevidstgøre erfaringen af at være et helt menneske, efter at vi i Vesten igennem århundreder er blevet formet og dannet af en kultur, som har været optaget af at splitte vores helhed op i krop, følelser, ånd, skygge, intellekt, jeg og de andre, menneske og natur, mandligt og kvindeligt, fornuft og tro osv.

Skyggepraksis er en øvelse i at integrere vanskelige følelser i helheden – og i det hele taget i at forbinde følelsernes liv og udtryk med vågen bevidsthed.

Kristen livspraksis

En kristen livspraksis må nødvendigvis have samme anliggende som Ken Wilbers integrale perspektiv. For alle aspekter af menneskelig eksistens er skabt af Gud, og er skabt til lige værdighed og med lige ret til liv og udfoldelse.

Mennesket er skabt til at være en helhed af mange livsaspekter, og denne helhed er et udtryk for skabelsens godhed. Sådan som Gud udtrykker det, da han i fortællingen om skabelsen ser ”at alt er godt”.

Derfor ligger det også lige for i det kristne at øve en skyggepraksis – og koble denne praksis til Jesu vejledning om at være mere opmærksom på egen bjælke, end på splinten i medmenneskets øje.

På den ene side er det en øvelse i at vinde kontakt med de vanskelige følelser, som er blevet spaltet ud fra den helhed, der skylder Gud sit ophav. På den anden side er det en praksis i tjeneste for medmennesket, sådan at det andet menneske ikke skal bære byrden af mit manglende overskud til at være mig selv.

Integral livspraksis

Nu er menneskets splittelse jo langt mere omfattende end den, der vedrører skygge og følelsesliv. Derfor peger Wilber på nødvendigheden af, at vi øver vågen bevidsthed ind i alle mulige livsaspekter, for at fremme en oplevelse af at være hele mennesker. Han sondrer grundlæggende mellem fire aspekter: krop, intellekt, ånd og følelse. Hans påstand er, at man må øve sin helhed med én praksis fra hvert aspekt. Det integrale perspektiv består i, at man ikke specialiserer sin øvelse i f.eks. at træne krop på et højt niveau, som f.eks. i yoga, eller ånd til en særlig bevidsthed gennem f.eks. meditation. Men at man øver alle fire aspekter parallelt, og at man gør det hyppigt og i korte perioder.

Så når man øver følelseslivet i sin skyggepraksis, er man også bevidst om sin helhed. Og man husker samtidig de øvrige aspekter: kroppens, åndens og intellektets virkelighed. Wilbers påstand er, at denne bredspektrede integrale praksis er den hurtigste vej til større klarhed og højere nærvær.

En integral kristen livspraksis

En kristen livspraksis må som nævnt være integral. Og en kristen øvelsespraksis kan for skabelseshelhedens skyld følge det samme spor, som Wilber anbefaler: én øvelse til krop, én til ånd, én til følelser og én til intellekt eller bevidsthed. Det afgørende er ikke bestemte øvelser eller praksisformer. Det afgørende er ikke at dygtiggøre sig i et bestemt aspekt. Det vigtige er, at perspektivet er integralt, så man øver både helhed, dybde og balance, og når man øver – at man husker Gud: Helheden i alt liv!

--------------------

Litt. Ken Wilber m.fl. Integral livspraksis. Klim 2013

Bent Jul

I salmebogens nr. 84 er der et vers:

Jeg hjertets dør vil åbne dig

o Jesus, drag dog ind til mig!

Ja, ved din nåde lad det ske,

at jeg din kærlighed må se!

I Den Danske Salmebog omtales hjertet i omkring 350 salmer. I 22 salmer indgår hjertet i titlen. Hjertets betydning er således en vigtig del af folkekirkens salmeskat.

Lisa Bremer

”Dejlig er jorden! Prægtig er Guds Himmel! Skøn er sjælens pilgrimsgang!
Gennem de favre riger på jorden går vi til Paradis med sang.”


Sådan digtede Ingemann for 170 år siden. Og sådan synger vi stadig i juletiden og til begravelser. Ja, salmen er ofte et ønske ved begravelser. Den ser jo på livet under et bestemt perspektiv. Den fortæller nemlig om livet som en pilgrimsgang. Sjælen vandrer her på jorden gennem de favre riger vel vidende om, hvor prægtig Guds Himmel er (hvor sjælen kommer fra, og som den derfor har kendskab til den), og at paradiset venter på én, når pilgrimsvandringen på jorden er slut. Livet er en vej, som mennesket skal vandre så længe det lever på jorden.