Onsdag, 27 Juni 2018 09:40

Åndelig dannelse - efter Marias forbillede

Der har ikke været meget plads til Maria Jesu mor i de lutherske lande siden reformationen. Hun har overlevet i nogle få kirker – som inventar og som kirkenavn, men uden nogen positiv tolkning af hendes betydning for tro og spiritualitet. Hun er offer for Luthers - i øvrigt ret rimelige - oprydning i middelalderfromhedens vildveje. Hans anliggende var at afskaffe tilbedelsen af den guddommeliggjorte Maria. Men han bevarer en dyb respekt for Jesu mor som menneske – nemlig det særlige menneske, der bærer den skæbne at føde Gud. Set med Luthers øjne er hun et fint eksempel til efterfølgelse for både mænd og kvinder. Den vurdering bygger han på Marias ydmyghed og på hendes modtagelighed.

Ydmygheden

Set med Luthers øjne er menneskers selvhævdelse og selvoptagethed den største hindring for, at vi kan opleve Gud som nærværende og virksom i vores liv. Maria er et modbillede. Hun er ”blot en ung og fattig pige”, der intet særlig har at være stolt af. Hun stiller sig ikke an. Derfor kan Gud komme til i hendes liv. Moderne mennesker som vi selv er helt enfoldigt fanget i selvhævdelse og selvoptagethed. Sådan har vores kultur formet os. Vi er ikke meget i tvivl om at være verdens centrum og heller ikke om, at man da selvfølgelig selv har førsteretten til sit liv. Det hus vi psykologisk set bor i, tilhører vores jeg. Derfor er den ydmyghed, som Luther ser i Maria os ganske fremmed, men den er vigtig. For kulturelt er den et modbillede, og åndeligt er den et væsentligt forbillede. Fordi det stiller jeget i den ydmyghed, der ved af at høre til i en større helhed, hvor man snarere er tjener i huset end herre eller frue. Maria er på den måde et tidløst spejl for åndelig dannelse – for både mænd og kvinder.

Modtageligheden

I Marias overgivelse til at lade sig befrugte og til at lade sit fysiske liv forme af Guds Ånd, ser Luther et konkret udtryk for ”ske-din-vilje-bønnen”. Der er ingen parader oppe og ingen angst, men tillid og mod til at lægge sin skæbne i hænderne på den, der er større. Herved stiller hun sig modtagelig - i den arketypiske kvindelige holdning, som er forudsætning for at liv kan blive til, og at det kan vokse og dannes. Den samme modtagelighed er et vilkår i den åndelige dannelses proces – for både mænd og kvinder.

Advent og jul

Advent bør være helliget Maria. Det er hendes holdning, der sætter den kristne bevægelse i gang ved at tillade Ånd at være en dannende kraft. Advent højtideligholder Marias graviditet – og den vished vi bærer om det helliges virksomhed i os. Jul er en fejring af Marias frugt, Jesus – og af de frugter, som åndelige dannelse bærer i verden. Advent og jul fejrer Kristi gentagne komme til verden.

Læst 513 gange Senest ændret Onsdag, 29 August 2018 10:23

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.