Gudstjenester i Lyseng Kirke i efteråret 2022

Vi har ligesom i foråret fået mulighed for at låne Lyseng Kirke i Holme Sogn – og har også i efteråret gudstjeneste tre søndagsaftner:
28. august, 16. oktober og 11. december.

Hver aften har et forløb på to timer fra kl. 18.30 til kl. 20.30, og kirken er åben fra kl 18.

Gudstjenesterne er enkle og undersøgende – og har derfor ikke en helt fast form, men bygger op omkring lectio divina og nadver. Overordnet set undersøger vi, om det er muligt at en gudstjeneste kan skifte perspektiv fra kun at tale om Gud til også at gøre mødet til en erfaring.

Det gælder i lectio divina den forestilling at bibelteksten er beåndet og og har noget på hjerte til mig. Og det gælder Jesu tale om hans eget tidløse nærvær som nadverens inderste.
Gudstjenesterne er åbne for alle.

Kirkens adresse: Lyseng Kirke, Bushøjvej 188, 8270 Højbjerg