Foreningens årsmøde og generalforsamling 19. oktober 2025.

 Requiem – musik for de dødes sjæle !

Giver det mening at spille musik og synge for de døde?
Det har man over hele kloden gjort i årtusinder. I den kristne tradition i Vesten har man kaldt det “requiem” – dvs. “hvile” – ud fra et ønske om, at de døde må hvile i Guds lys.
Musikken har over århundrederne ændret sig, og det samme har forestillingerne om, hvad der sker, når vi dør. Men hvordan gør man i vores egen tid ? Giver det fortsat mening at spille og synge for de døde?
Ved årsmødet vil Martin Guldberg, lektor i musik ved Århus Universitet, fortælle om requiem-traditionens historie frem til i dag og præsentere den gennem musikalske eksempler – bl.a. fra Mozarts Requiem, som nok er det mest berømte i denne genre. Peter Ruge, præst og retræteleder, vil endvidere fortælle om, hvordan synet på, hvad der sker i dødsprocessen og i efterdøden, har ændret sig genem tiden.
Og vi vil med disse to afsæt lægge op til udveksling om, hvorvidt såvel musik som indre praksis og forbøn for de døde kan få fornyet mening i vores tid.
Eftermiddagen runder vi af med en meditativ fordybelse knyttet til dagens tema. Detaljeret program kommer efter sommerferien.

Sted: Audonicon i Skanderborg.
Tid: Vi begynder som sædvanligt med generalforsamling kl. 12.30. Selve årsmødet starter kl. 14, og vi slutter med fællesspisning kl. 18.
Pris: 150 kr for medlemmer  og 200 kr for ikke-medlemmer.
Tilmelding: tilmelding@nuks.dk senest den 10. oktober.
Betaling: Til foreningens konto 6112-9042789666 (Sparekassen Kronjylland)