Foreningen Nutidig Kristen Spiritualitet

spiralkors_farvet transparent bag

Nyhedsbrev den 13.februar 2025

Kære modtagere af nyhedsbrevet.
Det er med glæde, vi sender jer dette nyhedsbrev - nu, hvor vintergæk og erantis står i flor og bebuder, at foråret med sikkerhed nærmer sig:-)
I anledning af nyhedsbrevet har Peter Ruge forfattet en klumme om østkirkens positive menneskesyn og menneskets grundlæggende godhed, som I finder herunder, og sædvanen tro finder I ligeledes opslag for foreningens kommende arrangementer. Hvor andet ikke er angivet, er der stadig ledige pladser. Vær opmærksom på, at Peters kursus 'Kristusprocessen' er overtegnet i foråret, men med dette nyhedsbrev følger opslag om gentagelse i efteråret.
Vi er meget glade for at kunne annoncere et weekendkursus i oktober med Lau Laursen i forlængelse af hans populære session på årsmødet sidste år, hvor flere efterfølgende spurgte til en videreførelse.
Der er stadigvæk ledige pladser på alle retræterne på Als i år, så skynd jer :-)
Hvad angår foreningens samarbejde med det lille klosterfællesskab i Belgien, Fellowship of St Michael Archangel, har der været flere besøg, og vi forventer med næste nyhedsbrev at kunne annoncere en - eller to - studietur(e) til Belgien til sommer.
Vi håber at se jer til nogle af arrangementerne og ønsker jer alle et glædeligt og meningsfyldt forår.

Mange hjertelige hilsner
Bestyrelsen
Om menneskets grundlæggende godhed. Origenes og Alexandria. Klumme af Peter Ruge
Der er dyb forskel på Vestkirken og Østkirken i synet på mennesket og på forholdet til Gud. Vestkirken er Vesteuropas katolske og protestantiske tradition. Østkirken er den græske og den russiske kirke.
Østkirkens perspektiv er grundlæggende optimistisk. Man lægger vægt på, at mennesket er dybt forbundet med Gud - så dybt, at vi har del i Guds væsen. Læs hele klummen her
Forårets sidste gudstjenester med Peter Ruge i Lyseng Kirke afholdes følgende søndage:
Den 13. april kl 18.30 (ændret dato)
Den 9. juni kl 18.30
Døren åbnes en halv time før gudstjenesten. Alle er velkomne. Se mere om gudstjenesterne her.
Møde med Maria gennem musik, sang og dans - den 20. februar
ved Morten Musicus. Sammen vil vi banke på Marias dør for at komme ind til en del af kristendommen, som vi sjældent besøger.
Gennem musik, sang og dans vil vi forsøge at opbygge en kontakt til Maria/Sofia gennem den tradition, der er opbygget ud fra historiske praksisser som sang, cirkeldans og bøn Læs mere her
Jeg-identitet og kristen spiritualitet
Foredrag d. 19. marts i Århus
Den almindelige jeg-bevidsthed opstår af en kilde, som vi ikke kender. Selve bevidsthedens kilde er ånd, mens jegets fænomen forekommer at være en konstruktion. Derfor er det værd at overveje, hvilken rolle dette "jeg" eller "selv" spiller i vores søgen efter mening og efter ånd. Psykolog Kaspar Meitel præsenterer nogle moderne teorier om jeg/selvet - perspektiveret af buddhismens ideal om
jegløshed. Læs mere her
Introduktion til ‘Et Kursus i Mirakler’. Retreat-kursus på Nygård på Als
Den 20.-23. marts 2025. Med sit budskab og sin radikale nondualistiske tænkning inviterer ’Et Kursus i Mirakler’ os til at ændre vore tænkemåder og forestillinger om verden, livet, Gud og os selv. På retreat-kurset vil vi komme i berøring med denne bog, dens budskab, anliggende og tænkemåde. Retræteleder: Lisa Bremer. Læs mere her
Kristusprocessen
Dette kursus er overtegnet, men gentages i efteråret. To kursusdage i Skanderborg 6.marts og 3.maj med Peter Ruge.
Kristusprocessen er en betegnelse for den antagelse, at der i Jesu liv landede en impuls af den fællesmenneskelige højere bevidsthed, og at denne impuls virker på to måder - en horisontal og en vertikal - for at intensivere bevidstheds-evolutionen i menneskeheden.
Vi vil på kurset søge at gøre Kristusprocessen mere tydelig... læs mere her
Ret dig op -
Retræte arrangeret af Ådalen Retræte.
Den 30. marts - 2. april 2025.
Denne retræte er fuldtegnet !
Der er en dyb længsel i Jesu forkyndelse efter at se mennesker blive det, som vi er skabt til: udfoldede - værdige - selvberoende - i Gud. Sådan som man bliver ved at stille sig i sin åndelige identitet ...
Ledelse: Peter Ruge, Pia Pedersen og Jutta Sørensen.
Læs mere på Ådalen Retrætes hjemmeside her
Indre fred. Optakt til påske i Silkeborg kirke den 7. april
Velkommen til en aften, hvor vi inviterer til at stemme sindet til påske
Ufred fylder vores verden. Det har til alle tider været et vilkår i tilværelsen. Denne aften opsøger vi på forskellig måde den gudgivne fred. Den fred, som det er muligt at dele og sprede til glæde og håb. Læs mere her

Mellem himmel og jord – skov og strand - to retræter på Als

Der afholdes i 2025 to stilhedsretræter – hhv. 1.-5. juni og 8.-12. september – på Nygård på Als med Peter Ruge.
I forhold til tidligere retræter, vil der denne gang blive lagt mere vægt på
selvansvarlighed. Det betyder, at der kun vil være fælles samling morgen og aften – og kun ét fælles måltid. Læs mere her
Kreativ-Sommer-Retreat på Nygård/Als
25.– 29. august 2025 med Lisa Bremer
Kreativitet er en medfødt evne, som alle mennesker har, og den kan berige vores spirituelle proces på mange måder. Kreativitet kan bedst udfolde sig, når der ikke bliver lagt låg på, ikke sat grænser – og især, når vi ikke vil præstere! På retræten vil vi prøve at møde kunstneren i os gennem INTUITIV MALING.
Læs mere her
Musik, energi og bevidsthed -
weekendkursus med Lau Laursen
4.-5. oktober på Audonicon.
Dette kursus er en opfølgning fra årsmødet og har til formål at inspirere deltagerne til at anvende musik og lyd på en kreativ og meningsfuld måde i deres personlige praksis. Vi går progressivt i dybden med emnet gennem praktiske øvelser m.m.
Musikkens unikke egenskab kun at være til i nuet, er en central nøgle til fordybelse i dette arbejde.
Læs mere her
Kristusprocessen
ved Peter Ruge. Okt. / nov. 2025
Gentagelse af kurset fra foråret 2025.
Kristusprocessen er en betegnelse for den antagelse, at der i Jesu liv landede en impuls af den fællesmenneskelige højere bevidsthed, og at denne impuls virker på to måder - en horisontal og en vertikal - for at intensivere bevidstheds-evolutionen i menneskeheden.
Vi vil på kurset søge at gøre Kristusprocessen mere tydelig.
Læs mere her
Email Marketing Powered by MailPoet